Annonce
112

Festival klipper armbånd på dreng sigtet for voldtægt

En teenagedreng fik mandag klippet armbåndet til Roskilde Festival, som følge af at han er sigtet for at have voldtaget en 17-årig pige på festivalen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Natten til mandag anmeldte 17-årig, at hun var blevet voldtaget. Sigtet teenager er ikke på festivalen mere.

Roskilde Festival havde været i gang i få døgn, før den sluttede brat for en 17-årig dreng.

Han er sigtet for at have voldtaget en 17-årig pige, han kender, og det har fået festivalen til at klippe hans armbånd og dermed smide ham ud fra musikfestivalen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Festivalen har mulighed for at beslutte, hvem der skal være på festivalpladsen. Det er dem, der beslutter, hvis armbåndet skal klippes, siger Charlotte Tornquist, der er kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

Armbåndet blev inddraget mandag.

Klokken var få minutter i 01 natten til mandag, da den 17-årige pige henvendte sig til politiet og fortalte, at hun var blevet voldtaget i et telt på campingpladsen.

Hun pegede på den 17-årige som gerningsmanden.

En pige anmeldte natten til mandag, at hun var blevet voldtaget af en, hun kendte, i et telt på Roskilde Festival. En 17-årig dreng er sigtet i sagen og har fået klippet sit armbånd til musikfestivalen. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Mandag blev begge teenagere afhørt af politiet, og i den forbindelse er drengen blevet sigtet for voldtægt. Han er ikke anholdt.

- Der er ikke blevet fundet grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør, siger Charlotte Tornquist.

Hvad der nærmere skulle være sket, ønsker hun ikke at komme ind på.

Anmeldelsen var den første om voldtægt på årets Roskilde Festival. På sidste års festival modtog politikredsen otte anmeldelser om voldtægt.

Roskilde Festival forløber over otte dage - fra 24. juni til 1. juli i år. Flere end 130.000 deltager i musikfestivalen, hvilket i de otte dage gør festivalen til Danmarks fjerdestørste "by".

/ritzau/

  • Roskilde Festival 2023: Campingområdet åbner
    En teenagedreng fik mandag klippet armbåndet til Roskilde Festival, som følge af at han er sigtet for at have voldtaget en 17-årig pige på festivalen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • Roskilde Festival 2023. Stemning på campingområdet søndag ølbong
    En pige anmeldte natten til mandag, at hun var blevet voldtaget af en, hun kendte, i et telt på Roskilde Festival. En 17-årig dreng er sigtet i sagen og har fået klippet sit armbånd til musikfestivalen. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt