Med en ny retsplejelov vil almindelige borgere på Færøerne kunne medvirke som lægdommere i flere sager.
Der er udsigt til, at borgere uden nogen juridisk uddannelse i fremtiden skal have en større stemme i retssalene på Færøerne.
Gennem tre år har et udkast til en ny retsplejelov, der gælder for Færøerne, været på vej. Nu har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) modtaget det endelige bud på, hvordan loven skal se ud.
Det oplyser Justitsministeriet.
Her foreslås det, at det danske princip om domsmænd indføres på Færøerne. Domsmænd er lægdommere - altså almindelige borgere, som deltager i retssager på linje med de juridisk uddannede dommere.
Som det er i dag, medvirker borgere på Færøerne kun som lægdommere i nævningesager, hvor de benævnes "nævninger". Nævningesager er straffesager, hvor anklagemyndigheden kræver mindst fire års fængsel.
Det kan være sager om voldtægt, drabsforsøg og drab.
Med forslaget til en ny retsplejelov lægges der op til at indføre en ordning, hvor der også medvirker lægdommere i sager med påstand om mindst seks måneders fængsel. Disse lægdommere omtales som "domsmænd".
En ny ordning med domsmænd er en ud af flere ændringer, som en modernisering af retsplejeloven vil medføre.
- Med lovudkastet lægger vi op til en gennemgribende ændring af Færøernes retsplejelov, der giver en langt mere moderne lovgivning om politi og retsvæsen og samtidig tager hensyn til færøsk kultur og historie, siger justitsminister Søren Pape Poulsen.
Blandt andet skal Færøernes Politi ligestilles med de øvrige politikredse i Danmark. Behandlingen af civile retssager skal effektiviseres. Og det bliver muligt for Retten på Færøerne at henvise en sag til Østre Landsret.
Dermed bliver det også muligt at få sager fra Færøerne videre til Højesteret på samme vilkår som i resten af Danmark.
- De over 1000 paragraffer er den største ændring af det færøske retssystem i over 30 år. Og jeg er derfor meget tilfreds med, at resultatet af det historisk store arbejde med lovudkastet nu er klar til at blive sendt i høring, siger Søren Pape Poulsen.
Udkastet indeholder i alt 1086 paragraffer. Siden 2017 har en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet arbejdet på lovudkastet.
Det skal nu i offentlig høring, og det forventes, at et lovforslag vil kunne fremsættes i Folketinget i næste folketingsår.