Annonce
112

For første gang: Et helt år uden et eneste bankrøveri

2022 er det første år, hvor der ikke blev begået et eneste bankrøveri i Danmark. Billedet er fra et overvågningskamera i Danske Bank på H.C. Ørstedvej på Frederiksberg den 16. august 2000. Røveren slap afsted med omkring 49.000 kr. Foto: Danske Bank/Ritzau Scanpix
Antallet af bankrøverier i Danmark har været lavt de seneste år. Sidste år blev der ikke begået et eneste.

Sidste år - i 2022 - blev der for første gang ikke begået et eneste bankrøveri i Danmark.

Det viser tal fra bankernes interesseorganisation, Finans Danmark.

Det glæder Steen Lund Olsen, der er næstformand i fagforeningen Finansforbundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er intet mindre end fantastisk. For det er en helt ekstrem belastning for de berørte medarbejdere, hver gang det sker, siger han i en pressemeddelelse.

Antallet af bankrøverier har været lavt de seneste år. Siden 2017 har der været mindre end ti i gennemsnit om året.

I 2000 var der 221 røverier i landets banker. Det svarer til næsten et røveri per bankdag.

I dag er mange banker gået væk fra kasser med kontanter. Ifølge Finansforbundet har Danske Bank en enkelt kontantkasse i København og en i Aarhus.

Pressemeddelelse fra Finansforbundet

Det er en blandt flere årsager til de få bankrøverier de seneste år, fortæller Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.

- Det er en koordineret indsats, der er gennemført gennem mange år. Det har blandt andet været kameraovervågning, alarmsystemer, stærkere samarbejde med politiet og en begrænsning af kontantbeholdningen, siger han.

Michael Busk-Jepsen understreger dog også, at de fysiske røverier i stor udstrækning er blevet udskiftet med digital svindel.

- Det er mindre risikabelt for de kriminelle, og det giver desværre også stort udbytte, siger han.

Ifølge Finansforbundet er der i øjeblikket 12 arbejdsskadesager i gang, som relaterer sig til røverier fra perioden 2002 til 2018.

Det skyldes blandt andet, at nogle af forbundets medlemmer først mange år efter den voldsomme oplevelse får konstateret den psykiske lidelse PTSD.

Men selv om ingen bankansatte i Danmark sidste år stod over for en bankrøver, bliver de ikke nødvendigvis skånet for vold og trusler i forbindelse med deres arbejde. I dag sker det dog i langt højere grad digitalt.

- Der er stadig medarbejdere – særligt i de kundevendte funktioner – der bliver svinet til på mailen eller telefonen. Medarbejdere, der bliver truet i virtuelle såvel som fysiske møder. Det er uacceptabelt, siger Steen Lund Olsen.

/ritzau/

  • BANKRØVERI MASKEREDE BANKRØVERE
    2022 er det første år, hvor der ikke blev begået et eneste bankrøveri i Danmark. Billedet er fra et overvågningskamera i Danske Bank på H.C. Ørstedvej på Frederiksberg den 16. august 2000. Røveren slap afsted med omkring 49.000 kr. Foto: Danske Bank/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt