Annonce
112

Forældre til afdød ser racisme i omtalt drab på Bornholm

Det var ved denne shelterplads i Nordskoven nord for Rønne på Bornholm, at Phillip Mbuji Johansen blev udsat for omfattende vold en nat i juni 2020. Det kostede ham livet, og to brødre er tiltalt for drab. (Arkivfoto). Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix

Forældrene til afdøde Phillip Johansen mener, at hans etnicitet spillede en rolle i hans død.

Forældrene til en afdød mand mener, at racisme har spillet en rolle i det dødelige overfald, han blev udsat for sidste år.

Det fortæller Tyge Trier, der er bistandsadvokat for forældrene og den afdødes søster, i Østre Landsret, hvor to brødre står tiltalt for drab på 28-årige dansk-tanzanianske Phillip Mbuji Johansen.

- Den ekstreme voldsomhed og utrolige grusomhed, der er her i forhold til Phillip, det giver forældrene den opfattelse, at der er et element af, at man ser ned på og ikke respekterer Phillip som menneske, siger bistandsadvokaten.

Det er dog ikke noget, der giver sig til udtryk i forhold til familiens krav om tortgodtgørelse, som ifølge Tyge Trier følger retspraksis på området.

Han bemærker dog også i retssalen, at anklagemyndigheden har valgt ikke at rejse tiltale efter en racismeparagraf i sagen.

Senioranklager Steen Hansen Saabye pointerer, at der stadig ikke er noget, der peger på, at racisme spillede en rolle i drabet på 28-årige Phillip Mbuji Johansen natten til den 23. juni 2020.

- Vi kan halvandet år efter ikke med sikkerhed sige, hvad motivet for det her drab har været, men der er intet efter anklagemyndighedens opfattelse, der taler for, at der er tale om et racistisk motiv.

- De tiltalte har også været ude fra førstedag og sige, at det bunder i et personligt motiv, siger han i landsretten.

Netop spørgsmålet om racisme var med til at gøre drabssagen yderst omtalt i Danmark, og også udenlandske medier omtalte drabet på den dansk-tanzanianske mand.

En af dem, der skrev om det, var Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund. Kort efter fundet af liget skrev hun på det sociale medie Twitter, at det "tyder på, det er racistisk motiveret".

Særligt én detalje ved overfaldet vakte den tanke.

Det var, at en af de drabstiltalte brødre ved overfaldet ifølge anklageskriftet satte et knæ ved offerets halsregion - netop som det var tilfældet ved en drabssag i USA kort forinden, hvor den sorte mand George Floyd under en anholdelse flere gange sagde, at han ikke kunne trække vejret.

Desuden har det været fremme, at den ældste af brødrene har tatoveret et hagekors og ordene "White Power" på sit ene underben. Det har dog intet at gøre med hans egentlige holdning til emnet - han fik den tilsyneladende for at provokere, har flere under retssagen forklaret.

Brødrene har forklaret, at de ville straffe deres ven Phillip Mbuji Johansen, fordi han angiveligt skulle have forgrebet sig på deres mor. Det var ikke deres hensigt at slå ham ihjel, har de sagt.

I byretten sidste år blev de to brødre idømt 14 års fængsel for drab. Den dom har de anket i håb om et mildere udfald i landsretten.

Der ventes dom i ankesagen torsdag.

  • Bornholm
    Det var ved denne shelterplads i Nordskoven nord for Rønne på Bornholm, at Phillip Mbuji Johansen blev udsat for omfattende vold en nat i juni 2020. Det kostede ham livet, og to brødre er tiltalt for drab. (Arkivfoto). Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

112

Stoppet med tåregas i bilen

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt