Annonce
112

Formand får fængsel for fupindsamlinger til kræftsyge børn

Hundredvis af firmaer blev narret til at donere penge til børn med kræft. Formand straffes med fængsel.

Projektet var baseret på 100 procent frivilligt arbejde, og pengene ville gå ubeskåret til danske børn med kræft.

Sådan lød det, når Foreningen for Danske Kræftramte Børn kontaktede virksomheder for at få dem til at donere penge.

Men sandheden var en anden.

Langt de fleste af de indsamlede penge endte i lommerne hos foreningens formand og forskellige virksomheder.

Fredag er formanden blevet kendt skyldig i groft bedrageri ved Retten i Odense.

Han idømmes halvandet års fængsel. Det er dog kun tre måneder, der skal afsones, hvis han opfylder en række krav - herunder udfører samfundstjeneste.

Manden får desuden konfiskeret 2,275 millioner kroner.

Også foreningens næstformand var tiltalt for groft bedrageri. Men han er blevet frifundet i sagen.

Ifølge anklageskriftet indsamlede Foreningen for Danske Kræftramte Børn 4,7 millioner kroner i perioden 20. maj 2016 til 12. juli 2017.

3300 private virksomheder donerede pengene.

Men ud af de 4,7 millioner kroner blev 4,2 millioner kroner overført til foreningens formand og forskellige virksomheder.

Politiet modtog den første anmeldelse i sagen i efteråret 2016. Et år senere blev de to mænd sigtet. Men først i efteråret 2019 blev der rejst tiltale.

Inden sigtelserne blev rejst, afdækkede blandt andet TV2-programmet "Operation X" i 2017, at foreningen havde franarret virksomheder penge under dække af, at donationerne blev sendt videre til kræftsyge børn.

Sagen var med til at skabe opmærksomhed omkring reglerne for indsamling til velgørende formål. Indtil 2019 var indsamlinger rettet mod virksomheder ikke omfattet af indsamlingsloven.

Det betød, at foreninger, der - ligesom Foreningen for Danske Kræftramte Børn - samlede penge ind hos virksomheder, ikke skulle offentliggøre regnskaber eller følge såkaldte indsamlingsetiske regler.

Disse regler gjaldt kun ved indsamlinger rettet mod privatpersoner.

1. februar 2019 trådte en stramning af indsamlingsloven i kraft, så den i dag også omfatter indsamlinger hos private virksomheder.

Begge tiltalte har under sagen nægtet sig skyldige.

Dommen blev afsagt uden retsmøde. Den dømte har nu 14 dage til at overveje, om han vil anke afgørelsen.

Annonce
112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

112

Stoppet med tåregas i bilen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen