I praksis vil beretning ikke få stor betydning, men den inviterer til en vigtig debat, vurderer Kina-forsker.
Millioner af dokumenter. Hundredvis af afhøringer. Og en kommission nedsat to gange.
Tibetkommissionens længe ventede beretning om myndighedernes måde at veje hensyn til kineserne op mod retten til frit at kunne ytre sig er landet mandag.
Og selv om den ikke nødvendigvis vil få stor betydning i praksis, er det en vigtig gennemgang på 2162 sider, der har fået sat sidste punktum.
Det vurderer Andreas Bøje Forsby, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hans fokus er særligt Kinas rolle på den internationale scene med særlig fokus på udenrigs- og sikkerhedspolitik.
- Det er en vigtig lektion for eftertiden, at man selv i rodfæstede liberale demokratier som Danmark kan risikere at underminere egne frihedsrettigheder i bestræbelserne på at jagte økonomiske muligheder, siger Andreas Bøje Forsby.
- Den kan også bruges til at spørge, om vi fortsat har nogle rester af selvcensur eller berøringsangst, i forhold til hvordan vi håndterer forholdet til Kina, siger han.
Andreas Bøje Forsby har forsket i forholdet mellem Kina og Danmark.
Han peger blandt andet på, at Kina har defineret Danmarks tilgang til Kina som en støtte til ét-Kina-princippet. Også selv om Danmark og de øvrige vestlige lande kun bekender sig til ét-Kina-politikken.
Sidstnævnte er mindre vidtgående, fordi den ikke tager direkte stilling til, om Taiwan er en del af Folkerepublikken.
Men Danmark har ikke offentligt taget afstand fra kinesernes udlægning.
Tibetkommissionen konkluderer i sin beretning, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) og topembedsmænd i Udenrigsministeriet var med til at skabe en ramme, der fik politiet til at give klart ulovlige ordrer og udføre klart ulovlige handlinger.
Det skete ved igen og igen at lægge pres på, at anti-kinesiske demonstrationer blev forhindret af Københavns Politi ved besøg fra det officielle Kina.
Beretningen mandag får ifølge Andreas Bøje Forsby formentlig ingen praktiske konsekvenser, fordi man nok skal kigge langt ud i fremtiden efter et kinesisk besøg.
- I praksis vil beretningen ikke betyde meget i forhold til fremtidige besøg fra Kina. Forholdet til Kina er rent politisk blevet stadig køligere de senere år i en sådan grad, at det efterhånden er utænkeligt, at kineserne vil stille op til højniveau-besøg i Danmark.
- Den skubber bare yderligere til det stemningsskift, vi har været vidner til i Danmark, hvor man fra alle sider af det partipolitiske spektrum ser med stigende skepsis på Kina og samarbejdet, siger han.