Annonce
112

FORSØG FRA LOLLAND OG GULDBORGSUND UDVIDES TIL FLERE KOMMUNER

Arkivfoto: Jan Knudsen
Ordning med at tilbyde sprit- og narkobilister misbrugsbehandling udvides på Sydsjælland og Lolland-Falster.

Bliver man sigtet for sprit- eller narkokørsel i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, vil man fremover blive tilbudt at blive kontaktet af kommunens rusmiddelcenter.

Ordningen har før været på forsøgsbasis i to kommuner i politikredsen. Erfaringerne derfra er så gode, at ordningen nu udvides til alle kommunerne i kredsen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Kirstine Klukan, der er sektionsleder i Forebyggelsessekretariatet i politikredsen, er det umuligt at stoppe spiritus- og narkokørsel alene gennem straf.

- Spiritus og narkokørsel kan vi ikke forebygge alene med bøder og straf. Oftest stikker problematikken dybere, end at man er kommet til at tage en øl for meget, men at borgerens dømmekraft er svækket af et misbrug.

- Her har vi brug for langsigtede løsninger og dermed brug for et tættere samarbejde med rusmiddelscentrene, der kan tilbyde behandling, siger hun i pressemeddelelsen.

I 2021 blev 31 personer dræbt i trafikken i Danmark, hvor føreren var påvirket af alkohol eller narkotika.

Seks af de dræbte omkom i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds.

Fra juni 2021 til juli 2022 har politikredsen tilbudt alle borgere med bopæl i Guldborgsund og Lolland Kommune, der blev sigtet for spiritus- eller narkokørsel, at blive kontaktet af kommunens rusmiddelcenter.

Her har borgerne kunnet få en uforpligtende samtale, rådgivning og et tilbud om gratis misbrugsbehandling.

I forsøgsperioden sagde 55 borgere ja tak. Det fremgår af pressemeddelelsen ikke, hvor mange der fik tilbuddet.

Samarbejdet mellem politi og kommune er gået godt, mener Anika Quist, der er teamleder ved Rusmiddelcenter Lolland.

- Det er en særdeles god mulighed, politi og kommune har fået her for at hjælpe nogle borgere tidligere i behandling.

- Vi har oplevet et rigtigt godt samarbejde omkring disse borgere og har haft stor succes i Lolland kommune med at få dem indskrevet i misbrugsbehandling, siger hun i pressemeddelelsen.

Tilbuddet om at få kontakt af ens nærmeste misbrugscenter udvides efter de gode erfaringer til alle syv kommuner i politikredsen.

Foruden kommunerne Lolland og Guldborgsund tæller de Slagelse, Sorø, Faxe, Næstved og Vordingborg Kommuner.

Ordningen gælder fra 1. april 2023. Indsatsen er baseret på erfaringer fra Sverige, hvor metoden har været i brug siden 2003.

Der er ifølge politikredsen ligeledes gode erfaringer fra lignende tiltag i Nordjylland, Midt- og Vestjylland, Nordsjælland og på Bornholm.

/ritzau/

  • Arkivfoto: Jan Knudsen
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt