Der er umiddelbart langt mellem de to strafpåstande, som anklageren og forsvareren tirsdag fremlægger i retssal 2.14 i Østre Landsret i København.
Her behandles en sag om krænkelser mod en række børn, som en 48-årig journalist blev dømt tre og seks måneders fængsel for i byretten i november.
Anklagemyndigheden vil have manden idømt forvaring, som er en tidsubestemt straf. De mener, at manden er "farlig".
- Den eneste rigtige straf er forvaring, og det er, fordi han er farlig. Ikke nødvendigvis for os voksne, men for børn, siger anklager Jasmin Jensen under sin procedure.
Anklageren henviser til en vurdering fra Retslægerådet. Den konkluderede, at journalisten udgør en væsentlig fare for samfundet, fordi han er seksuelt afvigende og har narcissistiske træk.
Manden blev i byretten dømt for stribevis af krænkelser mod børn, som kom i hans hjem. Han blev desuden kendt skyldig i krænkelser begået via internettet.
I fire tilfælde er manden dømt for krænkelser, der går ind under straffelovens voldtægtsparagraf, fordi berøringerne karakteriseres som "andet seksuelt forhold en samleje".
Ifølge forsvareren er det ikke nok til at idømme ham forvaring. Det skyldes blandt andet, at journalisten ikke havde fuldbyrdet samleje med pigerne.
Hun kræver i stedet, at han idømmes tre års fængsel. Det vil sige et halvt år mindre end byrettens dom.
- Man kan sige voldtægt herfra og til juleaften, men det er ikke samleje. Fordi det er af kortvarig karakter.
- Der er ikke indtrængning. Han slikker ikke, og han manipulerer kun ganske kort. Det er ikke sket ved trusler og vold, siger forsvarer Mette Lorentzen under sin procedure.
Et andet krav for, at der kan blive tale om forvaring, er, hvorvidt man risikerer, at en person begår kriminaliteten igen.
Det mener anklageren, at man gør, hvis man idømmes en tidsbestemt fængselsstraf.
- Tiltalte er uden anger, uden skyldfølelse, og han har ingen empatifølelse for ofrene. Han mener ikke, at han har traumatiseret de her børn. Det er de andre voksne, der har gjort det, siger Jasmin Jensen.
Det er Mette Lorentzen uenig i. Hun siger, at manden godt ved, at han har gjort noget forkert - og at han er klar til at modtage behandling.
- Han er ikke forsøgt behandlet før. Han er åben over for det. Det er alene varetægtsfængslingen, der har gjort, at det ikke er muligt, siger hun.
Hvis retten ikke finder, der er grundlag for forvaring, vil anklageren have idømt manden en straf på mindst seks år.
Da journalisten i november blev idømt en fængselsstraf, stemte halvdelen af personerne i rettens nævningeting for at idømme ham forvaring.
Den anden halvdel stemte for en fængselsstraf.
Når der er stemmelighed, er det den mildeste straf, der gives.
Manden arbejdede som journalist, da han begik overgrebene. Det gjaldt senest på Ekstra Bladet. Her var han ansat, da han i 2021 blev anholdt.
/ritzau/