Annonce
112

Frifindelse står ved magt: Søn straffes ikke for drab på mor

Statsadvokat har besluttet ikke at anke enstemmig frifindelse af søn, der i nødværge dræbte sin mor.

Anklagemyndigheden anker ikke frifindelsen af en 23-årig mand, som i oktober 2021 dræbte sin mor i et sommerhus i Tisvildeleje, oplyser senioranklager Bente Schnack fra Nordsjællands Politi, der førte sagen i byretten, til Ritzau.

Beslutningen om ikke at anke sagen er truffet af Statsadvokaten for København

Et enigt nævningeting frifandt i december manden med henvisning til lovens nødværgebestemmelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Det er et enigt nævningeting, der i dag har frifundet den tiltalte. Selv om tiltaltes handlinger overskred grænserne for lovligt nødværge, har retten fundet, at angrebet var rimeligt begrundet, idet hans mors angreb frembragte frygt hos tiltalte, lød begrundelsen fra retsformand Henriette Frölich ifølge Frederiksborg Amts Avis ved domsafsigelsen.

Den 23-årige mand erkendte, at det var ham, som havde stukket sin mor ihjel den 25-oktober i et sommerhus på Pyramidestien i Tisvildeleje.

Den 55-årige kvinde var såret af seks stik- og snitlæsioner. To af dem var dræbende.

Sønnen fortalte under sagen, hvordan han befandt sig i sommerhuset, da moren kom uanmeldt på besøg. Hun var beruset og ophidset. Hun var bevæbnet med en kniv.

Herefter forlod kvinden stedet - det troede sønnen i hvert fald. Men enten var hun ikke taget væk, eller også kom hun tilbage. I hvert fald endte det med, at den unge mand stak sin mor ihjel.

Trods påstanden om nødværge valgte anklagemyndigheden at rejse tiltale i sagen. Flere ting talte nemlig imod, at manden blot forsvarede sig selv, understregede Bente Schnack under sin procedure i retten.

Ikke mindst at kvinden var blevet ramt af knivstik bagfra, men også at sønnen på nettet havde søgt på blandt andet "drab på alkoholisk forælder" indikerede, at han havde en klar idé om, hvad der skulle ske.

Der blev også sået tvivl om, hvorvidt kvinden overhovedet var bevæbnet i den situation, hvor hun blev dræbt.

Ikke desto mindre var tre dommere og seks nævninger enige om, at sønnen skulle frifindes.

Retten lagde vægt på, at der inden sammenstødet, der endte med drab, havde været to konfrontationer, hvor kvinden havde været bevæbnet. Og derfor måtte sønnen efter rettens opfattelse have antaget, at hun igen var bevæbnet.

Retten vurderede, at sønnen opfattede situationen, som om han var under angreb fra moren, og at han handlede for at forsvare sig selv. Og selv om han egentlig overskred grænsen for lovligt nødværge ved at stikke kvinden bagfra, så kunne dette forklares ud fra den skræk og ophidselse, som angrebet havde fremkaldt hos ham.

På den baggrund mente retten, at der skulle ske frifindelse efter straffelovens nødværgebestemmelser.

Statsadvokatens beslutning om ikke at anke dommen, gør byrettens afgørelse endelig, og det ligger dermed fast, at sønnen, der frem til frifindelsen sad varetægtsfængslet, ikke vil blive straffet i sagen.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt