For høj fart sender bilist en tur til kørelærer.
En enkelt bilist havde rigtig meget fart på, da politiets fotovogn onsdag målte hastigheder på Rødbyvej ved Lienlund i Nakskov, hvor der er begrænsning på 50 kilometer i timen.
En enkelt bilist blev målt til en fart på 95 kilometer i timen, så denne står til en betinget frakendelse af kørekortet.
I alt målte man 1.273 trafikanter i tidsrummet fra klokken 05.20 til klokken 12.20.
Der blev taget 56 fotos, og seks bilister står til klip i kørekortet.