Annonce
112

Højesteret giver ansat medhold i sag om fyring efter sygemeldinger

Højesteret har tirsdag givet en funktionær ret i, at hendes arbejdsgiver ikke kunne opsige hende med forkortet varsel med henvisning til 120-dages-reglen. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
En medarbejder i et konsulentfirma mente, at hun uretmæssigt blev fyret med henvisning til 120-dages-reglen.

Det var ikke rimeligt, da en konsulent i en dansk virksomhed blev fyret efter gentagne sygemeldinger med henvisning til 120-dages-reglen.

Det fastslår Højesteret i en dom tirsdag middag.

Den tidligere medarbejder mener, at hun uretmæssigt blev fyret i efteråret 2018. Arbejdsgiveren, som er en større virksomhed, der blandt andet laver regnskaber og lønadministration, er af en anden overbevisning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor endte striden hos landets øverste retsinstans.

Centralt i striden var 120-dages-reglen, som findes i funktionærloven.

Kort fortalt betyder reglen, at en arbejdsgiver kan fyre en medarbejder med en måneds varsel, hvis medarbejderen har fået løn under sygdom i samlet 120 dage i løbet af 12 måneder.

Det gælder, uanset hvor længe medarbejderen har været ansat. Men reglen gælder kun, hvis det står skrevet i ansættelseskontrakten.

I denne sag blev funktionæren opsagt, efter at hun flere gange havde sygemeldt sig og herefter genoptaget arbejdet.

Hun sygemeldte sig 11. september 2018 fra sit arbejde.

Da hun siden december 2017 flere gange havde været sygemeldt, nåede hun med sygedagen 11. september op på 120,17 sygedage med løn i løbet af en periode på 12 måneder.

Den kvindelige funktionær vendte tilbage til arbejdet dagen efter.

Kort tid efter - 1. oktober 2018 - sygemeldte hun sig igen. Hun kom tilbage på arbejde to dage senere. 29. oktober meldte hun sig syg med stress. Og samme dag blev hun opsagt med henvisning til 120-dages-reglen.

Kvinden mente dog ikke, at fyringen var berettiget, da opsigelsen ikke var sket umiddelbart efter den 120. sygedag. Da hun blev fyret, havde hun haft 123,17 sygedage inden for et år.

Derfor lagde hendes fagforbund, HK Privat, sag an mod arbejdsgiveren.

Formand for HK Privat Kim Jung Olsen mener, at Højesterets dom er vigtig for lønmodtagere, der må sygemeldes i længere tid.

- Med dommen i dag er det lykkedes at bevare en vis beskyttelse af ansatte, der bliver ramt af sygdom.

- Det er en klar og vigtig sejr for de mange tusinde lønmodtagere, der er omfattet af 120-dages-reglen i deres kontrakt, siger Kim Jung Olsen i en skriftligt kommentar.

Højesteret er enig med medarbejderen og HK Privat i striden. For der gik for lang tid fra udløbet af de 120 sygedage, til fyresedlen lå på hendes bord.

Hun blev først afskediget 48 dage efter den 120. sygedag. Derfor kunne hun ikke fyres med henvisning til 120-dages-reglen, som giver arbejdsgiveren mulighed for at afskedige ansatte med forkortet varsel, mener Højesteret.

Højesteret påpeger, at en opsigelse normalt skal ske mindre end ti kalenderdage efter den 120. sygedag.

Østre Landsret kom frem til samme resultat i maj 2022, mens byretten tidligere lod sagen falde ud til arbejdsgiverens fordel.

Det var Dansk Erhverv, der på vegne af arbejdsgiveren bad om lov til at føre sagen videre i Højesteret.

Oprindeligt blev sagen rejst af HK Privat på vegne af medarbejderen.

/ritzau/

  • Pressefotograf Morten Brandborg efter første retsmøde i højesteret
    Højesteret har tirsdag givet en funktionær ret i, at hendes arbejdsgiver ikke kunne opsige hende med forkortet varsel med henvisning til 120-dages-reglen. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud