Sag mod Hjort er politisk og skal vurderes af nævninger

Højesteret giver tidligere minister Claus Hjort Frederiksen ret i, at straffesag mod ham er politisk og derfor skal behandles som nævningesag.

Såvel Københavns Byret som Østre Landsret har tidligere bestemt, at sagen mod Claus Hjort, som er anklaget for at røbe statshemmeligheder, skulle behandles af af en domsmandsret.

Ved en domsmandssag medvirker én juridisk domsmand og to lægdommere, som er almindelige borgere uden særlige juridiske forudsætninger.

I en nævningesag medvirker tre juridiske dommere og seks lægdommere.

For at blive frifundet i en nævningesag kræver det, at enten to juridiske dommere eller tre nævninger stemmer for frifindelse.

Højesteret skriver på det overordnede plan blandt andet i sin afgørelse:

- Ved den konkrete vurdering af, om der foreligger en politisk lovovertrædelse, må der især lægges vægt på, at formålet med, at der skal medvirke nævninger i straffesager om politiske lovovertrædelser, må antages at være navnlig at begrænse muligheden for, at retssystemet misbruges i politiske formåls interesse, og at sikre den politiske ytringsfrihed.

Højesteret lægger derefter vægt på, at Claus Hjort er tidligere forsvarsminister, og at han var medlem af Folketinget og et fremtrædende medlem af oppositionen, da han fremkom med de omstridte udtalelser.

Hvilke udtalelser der nøjagtig er tale om, har i øvrigt været hemmeligholdt med henvisning til statens forhold til fremmede magter. Men i Højesterets kendelse bekræftes det - som alle iagttagere har været enige om - at der er tale om udtalelser i interviews.

Det fremgår også at det er interviews foretaget i tiden umiddelbart efter 24. august 2020. Den dag udsendte Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) en pressemeddelelse med kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Det var i forlængelse af TET-pressemeddelelsen, at FE-chef Lars Findsen og andre medarbejder i FE blev hjemsendt. De blev i øvrigt sidenhen renset i en kommissionsundersøgelse.

Mere end et år efter - 20. december 2021 - blev Claus Hjort Frederiksen sigtet. I maj 2022 indstillede Rigsadvokaten til daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S), at der skulle rejses tiltale mod Hjort.

Tesfaye sagde, at det han indstillet på at gøre. Men som folketingsmedlem kan man kun tiltales, hvis et flertal i Folketinget ophæver ens immunitet. Og det var der ikke flertal for.

Ved valget i november 2022 genopstillede Hjort ikke. Dermed forsvandt hans immunitet, og 20. februar i år blev han tiltalt.

Claus Hjort gjorde derefter gældende, at sagen mod ham skulle anses for at være politisk, og sådanne sager skal ifølge retsplejeloven behandles under medvirken af nævninger.

Men Københavns Byret og Østre Landsret var uenige- Hjort fik på grund af sagens principielle karakter lov til at indbringe spørgsmålet for Højesteret, og her har han fredag fået medhold.

Højesteret lægger især vægt på, at Hjorts udtalelser var led i en kritik af den daværende regering og daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) og deres håndtering af TET-kritikken.

Og det har afgørende betydning for de fem højesteretsdommere, at kritikken er baseret på Hjorts virke og erfaring som forsvarsminister og medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

- Højesteret finder på den anførte baggrund, at overtrædelserne må anses for politiske lovovertrædelser i retsplejelovens forstand, lyder det i kendelsen.

/ritzau/