30-årig statsløs skal fremstilles i Retten.
Ved middagstid lørdag blev en 30-årig statsløs udlænding tilbageholdt ved færgerne i Rødbyhavn. Han rejste med Eurolines Busser og havde ingen papirer på sig.
Grænsepolitiet antager, at han enten er palæstinenser eller libaneser indrejst fra Belgien, hvor han formodentlig har søgt om asyl. Sagen undersøges dog nærmere.
Søndag blev manden afhørt, og i dag skal han fremstilles i retten i Nykøbing Falster. Der bliver formentlig tale om en tilbageforhandling af ham til Belgien.