En dansk-iransk kvinde, der tilsluttede sig den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) og i dag bor med sine to børn i en lejr i det nordlige Syrien, tilbydes evakuering til Danmark.
Det siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) i en skriftlig kommentar.
Meldingen kommer, efter at Højesteret onsdag underkendte Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse om at fratage kvinden hendes danske statsborgerskab.
Ministeren siger, at myndighederne nu vil se nærmere på sagen.
- Herefter er det - i lighed med den tidligere regerings linje - regeringens udgangspunkt, at hun som dansk statsborger med børn i lejrene i det nordlige Syrien tilbydes evakuering til Danmark.
- Det vil myndighederne nu se nærmere på, siger Peter Hummelgaard.
Ministeren siger videre, at danske myndigheder siden hen, hvis kvinden kommer til Danmark, vil forsøge at retsforfølge hende.
- Når hun i givet fald kommer til Danmark, vil de danske myndigheder i videst mulige omfang stille hende til ansvar for hendes forbrydelser og søge hende retsforfulgt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet tog i 2020 det danske statsborgerskab fra kvinden.
Men det var altså ulovligt, fandt Højesteret onsdag.
Ministeriets beslutning var ifølge Højesteret ikke i overensstemmelse med kravet om proportionalitet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan kun fjerne et dansk statsborgerskab, hvis det ikke gør personen statsløs.
Kvinden er født i Danmark og fik ved fødslen både dansk og iransk statsborgerskab i kraft af sin far.
Men hun har ifølge Højesteret "hverken haft bopæl i Iran eller i øvrigt opholdt sig i Iran i længere tid, og har heller ikke kontakt til slægtninge i Iran, ligesom hun ikke taler farsi, som er Irans officielle sprog".
- Højesteret fastslog herefter, at A alene har en meget ringe tilknytning til Iran, skriver Højesteret.
Det var i 2015, at kvinden som 20-årig rejste til Syrien for at tilslutte sig det selverklærede kalifat Islamisk Stat.
Hun giftede sig i Syrien med en mand, der var medlem af organisationen. De fik børn sammen.
Hun opholdt sig i et område kontrolleret af Islamisk Stat, indtil hun blev taget til fange i marts 2019.
Siden da har hun opholdt sig sammen med sine børn i al-Hol-lejren og senere i al-Roj-lejren i Syrien.
Kvinden har ikke benægtet at have tilsluttet sig Islamisk Stat, og at hun på den baggrund godt kunne fratages sin danske indfødsret.
Til gengæld argumenterede hun, at det var i strid med proportionalitetsprincippet.
/ritzau/
-
Det var ulovligt, at Udlændingeministeriet i 2020 tog statsborgerskabet fra IS-kvinde, afgør Højesteret. Hun tilbydes evakuering sammen med sine to børn. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
