Annonce
112

Kameraer skal blitze bilister der kører over for rødt

Bilister i Aarhus kan fremover se frem til at modtage en bøde, hvis de bliver fanget af et særlig rødkørselskamera, hvis de kører over for rødt lys. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

På samme måde, som hurtige bilister blitzes af stærekasser, skal kameraer fange dem, der kører over for rødt.

Bilister, der kører over for rødt, kan snart blive blitzet i lyskryds i Aarhus.

Det vil ske som en del af et forsøg, hvor man i første omgang vil teste med kameraer i særligt udfordrede kryds i Aarhus.

Transportministeren og justitsministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der skal indsamle erfaringer fra de såkaldte rødkørselskameraer. Det oplyser Transportministeriet.

Når forsøget er sat i gang, vil de trafikanter, der kører over for rødt, blive blitzet og få tilsendt en bøde på samme måde, som det i dag sker ved hastighedsovertrædelser på strækninger med en stærekasse.

Vejdirektoratet sidder for bordenden i arbejdsgruppen, men Aarhus Kommune, Rigspolitiet og Østjyllands Politi vil også deltage.

Både justitsminister Nick Hækkerup (S) og transportminister Benny Engelbrecht (S) ser frem til at følge projektet.

- Vi skal ikke acceptere, at der er bilister, der tilsidesætter andres liv og sikkerhed ved at opføre sig dybt uansvarligt i deres biler.

- Trafiksikkerhed er et af mine fokuspunkter, men vi har endnu ikke mange erfaringer med rødkørselskameraer, og derfor ser jeg frem til resultaterne fra arbejdsgruppens første forsøg fra Aarhus, siger Benny Engelbrecht i en meddelelse fra ministeriet.

Arbejdsgruppen skal finde ud af, hvilken type kameraer der egner sig bedst og kortlægge, hvilke lyskryds der er oplagte til forsøget.

Den nye arbejdsgruppe er nedsat, mens Folketinget ser på ændringer af straffeloven og færdselsloven. Det sker som følge af en bred politisk aftale fra december om at skærpe straffen for vanvidskørsel.

Blandt andet er det planen, at biler skal kunne konfiskeres, hvis den har været brugt til meget grove overtrædelser af fartgrænsen. Det skal ske, selv om det ikke er ejeren af køretøjet, som har siddet bag rattet.

Transportministeriets pressemeddelelse
  • Stærekasse
    Bilister i Aarhus kan fremover se frem til at modtage en bøde, hvis de bliver fanget af et særlig rødkørselskamera, hvis de kører over for rødt lys. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

112

Stoppet med tåregas i bilen

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen