Annonce
112

Kendt advokat udebliver igen fra retten i sag om rig enke

Landsret indleder retssag om familiestrid, selv om en af sagens hovedpersoner for fjerde gang er blevet væk.

Den kendte advokat Christian Harlang har i løbet af de seneste år involveret sig dybt i en usædvanlig strid om millionarven efter den rige landsretssagførerenke Anne Lunn.

Ikke mindst Harlang selv har bidraget til sagens dramatik, og undervejs er advokaten blevet idømt en bøde på 100.000 kroner for at bryde de advokatetiske regler.

Noget tyder imidlertid på, at Harlang har fået nok. Torsdag er advokaten for fjerde gang i træk udeblevet fra en af de mange retssager, som striden har skabt.

Tre gange i løbet af 2015 meldte han sig syg med få dages varsel og fik dermed Østre Landsret til at udsætte sagen. Men nu er grænsen nået, fastslår retsformand Margit Stassen.

- Advokat Christian Harlang har ikke lovligt forfald, siger hun. Denne gang skyldes Harlangs fravær da også blot, at han har andre ærinder.

Dermed kører retssagen, som er en strid mellem to grene af familien Lunn.

Det store spørgsmål er, om den 90-årige Anne Lunn vidste, hvad hun gjorde, da hun hen over foråret 2012 underskrev en lang række dokumenter, der på forskellig vis gav barnebarnet René Cambo Lunn og Christian Harlang adgang til hendes økonomi.

I byretten tabte barnebarnet og Harlang sagen om en række af dokumenternes validitet, men nu er sagen altså havnet i landsretten.

Her anfører den anden del af familien Lunn, en svigerdatter og hendes to voksne døtre, at Anne Lunn kun favoriserede sit barnebarn økonomisk i kraft af svær demens.

- Nogle gange tog hun en teske op til øret, som om det var en telefon, og så tastede hun nummeret på en avis, der lå på bordet, fortæller svigerdatteren om Anne Lunn.

Advokat Christian Harlang var af en anden opfattelse. Blandt andet fik han i 2012 en psykiaters ord for, at Anne Lunn ikke var dement. En vurdering, som psykiateren i dag ikke længere vil stå ved.

Det var Harlangs bestræbelser på at opnå den fulde råderet over Anne Lunns formue, der i 2014 fik Advokatnævnet til at idømme ham en bøde på 100.000 kroner.

I sommeren 2012 henvendte han sig i Københavns Byret, så den ældre enke med sin underskrift kunne give Harlang fuld råderet over formuen.

Notaren vurderede imidlertid, at Anne Lunn ikke vidste, hvad hun skrev under på.

Det slog dog ikke advokaten ud. Godt en uge senere forsøgte han sig i en anden byret, og 12. juli kom en fuldmægtig fra Retten på Frederiksberg ud på kvindens plejehjem, og denne gang lykkedes det Harlang at få fuldmagten underskrevet.

Christian Harlang afviser kritikken og har indbragt Advokatnævnets afgørelse for byretten.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud