Annonce
112

Kinesisk præsidentpar fik platform til Den lille havfrue

Hoffets tidligere økonomichef Søren Kruse er blandt de afhørte fredag i Tibetkommissionen. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Pensioneret økonomichef ved hoffet kan ikke forklare mail fra 2012 forud for statsbesøg af Kinas præsident.

Hoffets optræden i kulissen i forbindelse med et statsbesøg af Kinas præsident har vakt interesse hos Tibetkommissionen.

Flere ansatte er blevet indkaldt for at besvare spørgsmål, men fredagens afhøring af en tidligere økonomichef bliver ret kortvarig.

Kommissionen forsøger at afdække, hvordan myndighederne har optrådt ved officielle kinesiske besøg. I flere tilfælde har politiet grebet ind mod demonstranter. For eksempel er borgere blevet hindret i at vifte med tibetanske flag og bannere.

Det var i juni 2012, at præsident Hu Jintao kom forbi på statsbesøg, og på den prominente gæsts ønskeseddel stod at komme tæt på Den Lille Havfrue - faktisk tættere på end normalt.

Det militære anlæg Kastellet ligger nær Langelinie med den verdensberømte turistattraktion, og begivenheden gav også skvulp hos Forsvarets folk.

Mails, som Tibetkommissionen har fået udleveret, afslører, at dronningens adjudantstab følte sig kaldet til at formidle et ønske om, hvad soldaterne på Kastellet skulle foretage sig - og at de åbenbart skulle være på vagt over for mennesker med bannere.

I en mail skrev adjudant Nils Nykær til major Jørgen Kold på Kastellet om politiets ønsker.

"Endvidere ønsker man forstærket opmærksomhed fra patruljer på voldene, så evt. bannerførere etc. her ikke kommer frem", lød det.

Majoren kunne få nærmere detaljer hos hoffets sikkerhedschef, Søren Kruse, tilføjede adjudanten i mailen.

Men den nu pensionerede sikkerhedschef, hvis korrekte titel egentlig var økonomichef, ryster overbærende på hovedet, da han fredag afhøres om mailen.

- Jeg så den første gang i mandags. Jeg blev ret forundret, det må jeg indrømme, siger Søren Kruse.

Han anede intet om adjudantens initiativ. Og han ville dengang på ingen måde kunne have hjulpet majoren med nærmere detaljer om politiets ønsker, fortæller han Tibetkommissionen.

Udspørgeren vil vide, om sikkerhedschefen kan forklare, hvorfor hans navn så er nævnt i mailen.

- Nej, det kan jeg faktisk ikke, siger Søren Kruse.

- Men jeg kan se, at navnet er stavet rigtigt, og det er også mit telefonnummer, tilføjer han.

I sidste uge oplyste adjudant Nils Nykjær ifølge TV2, at han formentlig skrev mailen efter en henvendelse fra PET til hoffet.

Et par dage før statsbesøget var økonomichefen i øvrigt ude ved Den Lille Havfrue sammen med en repræsentant for Kinas ambassade. Kineserne ønskede en gangbro eller platform, så Hu Jintao og frue kunne komme helt tæt på seværdigheden.

Det tog adjudantstaben sig af. Ingeniørtropperne fra Skive rykkede hurtigt ud og opfyldte ønsket.

Ved et statsbesøg er det dronningen, der er vært. I øvrigt skal også hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, udspørges. Det sker dog først til maj.

  • Afhøringer i Tibetkommissionen ved Retten på Frederiksberg, fredag den 5. marts 2021.
    Hoffets tidligere økonomichef Søren Kruse er blandt de afhørte fredag i Tibetkommissionen. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

112

Stoppet med tåregas i bilen

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt