Annonce
112

Konflikt eskalerer: Politiet lukker stribe af bandeklubhuse

Politiet var i begyndelsen af januar til stede ved Bandidos' klubhus i Hillerød efter et drab, hvor den dræbte blev sat i forbindelse med banden NNV. (Arkivfoto) Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

En voldelig konflikt mellem Bandidos og banden NNV får flere politikredse til at indføre opholdsforbud.

En påsat brand i et klubhus i Helsingør er et af flere eksempler på, at en konflikt mellem rockergruppen Bandidos og banden NNV er eskaleret den seneste tid.

Konflikten har nu nået et niveau, hvor der er grundlag for lokalt at forbyde adgang til Bandidos' opholdssteder.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

På den baggrund har alle fem politikredse på Sjælland samt Østjyllands Politi besluttet at forbyde adgang til en række af Bandidos' klubhuse.

Der er tale om midlertidige opholdsforbud, der alle steder er trådt i kraft torsdag eftermiddag. De gælder indtil 11. februar klokken 17. Det fremgår af særskilte pressemeddelelser fra de enkelte politikredse.

Københavns Politi forbyder adgang til et klubhus i Københavns Sydhavn på adressen Speditørvej 5.

Nordsjællands Politi forbyder ophold på tre adresser. Der er tale om Stubbedamsvej 17B i Helsingør, Industrivænget 27 i Hillerød samt Industrivænget 12 i Frederiksværk.

Københavns Vestegns Politi lukker et klubhus på Brøndbytoften 11 i Brøndby, mens Midt- og Vestsjællands Politi forbyder ophold på adresserne Industriparken 31 i Jyderup og Holmevej 21 i Gundsømagle.

På Sydsjælland bliver to klubhuse tilhørende Bandidos midlertidigt lukket. Dermed er al ophold forbudt den kommende tid på Ringstedgade 229 A i Næstved og Flakkebjerg Stationsvej 10B i Flakkebjerg.

Ifølge politidirektør Lene Frank fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sker det som en præventiv foranstaltning.

Det siger hun i en pressemeddelelse:

- Vi vurderer, at der er risiko for, at konflikten også kan brede sig til vores politikreds, og derfor lukker vi nu af sikkerhedsmæssige årsager to klubhuse, der potentielt kan blive udsat for angreb til fare for de omkringboende.

Endelig bliver et Bandidos-klubhus på Bogensevej 6 i Randers SV lukket.

Politiet har under visse betingelser lovhjemmel til at forbyde bandemedlemmer at opholde sig på bestemte adresser.

Mens Bandidos har holdt til i Danmark i årtier, er NNV en forholdsvis ny gruppering. NNV opstod i efteråret 2018 i kølvandet på konflikten mellem Brothas og Loyal to Familia i København.

NNV står for Nørrebro-Nordvest, hvorfra banden udspringer. Den er dog også til stede andre steder i hovedstadsområdet.

Flere hændelser sættes i forbindelse med konflikten mellem de to grupperinger. Blandt andet blev en Bandidos-rocker for nylig fængslet og sigtet for at have affyret skud i Hillerød 2. januar.

Skuddene kostede et NNV-medlem livet.

Pressemeddelelse fra Nordsjællands Politi
Pressemeddelelse fra Københavns Politi
Artiklen fortsætter efter annoncen
Pressemeddelelse fra Rigspolitiet
Pressemeddelelse fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi
Pressemeddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi
Pressemeddelelse fra Østjyllands Politi
  • Politiet efterforsker bandemord ved Bandidos klubhus
    Politiet var i begyndelsen af januar til stede ved Bandidos' klubhus i Hillerød efter et drab, hvor den dræbte blev sat i forbindelse med banden NNV. (Arkivfoto) Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej