Annonce
112

Otte ansatte anholdt i energiselskab: - Det er en ekstremt opsigtsvækkende anklage

Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Nervøst marked har gjort manipulation lettere, mener konsulent. Men anklage er "ekstremt opsigtsvækkende".

Det er ekstremt opsigtsvækkende, at otte ansatte i et dansk energihandelsselskab er blevet anholdt og sigtet for markedsmanipulation.

Det mener Anders Plejdrup Houmøller, der er tidligere chef for den danske afdeling af elbørsen Nordpool og i dag er selvstændig konsulent inden for energimarkedet.

- Jeg har været 30 år i branchen, og det er en ekstremt opsigtsvækkende anklage, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er politiets formodning, at selskabet har skaffet sig ulovlig profit for et trecifret millionbeløb.

- Hvis der er blevet tjent et trecifret millionbeløb ved at flytte priserne, kan det ikke være sket ved en fejl. Det kan det ikke, siger Anders Plejdrup Houmøller.

Energimarkedet fungerer lige som markedet for aktier og andre varer.

Man kan lægge købs- og salgsbud ind, og købe og sælge strøm og naturgas akkurat lige som med andre varer, forklarer Anders Plejdrup Houmøller.

Selskaber, der handler med energi, tjener penge ved at sælge energien til en højere pris, end de købte den.

- Man kan manipulere markedet ved at lægge købsbud ind, som man ikke har i sinde at effektuere. I et nervøst marked kan det hæve prisen, og så slår man til og sælger. Eller man kan gøre det omvendte, siger han.

En anden måde at manipulere markedet for energi er ved at købe sig til kapacitet på det system, der transporterer energien mellem lande, og så undlade at bruge den.

Det kan påvirke prisen, forklarer Anders Plejdrup Houmøller.

Det er endnu uvist, hvordan politiet mener, at de otte anholdte har manipuleret markedet.

Men ifølge Anders Plejdrup Houmøller har det været lettere at manipulere energimarkedet det seneste år. Det skyldes, at udsvingene har været større.

- Da russerne næsten lukkede helt for gassen til Vesteuropa, skabte det frygt for, at der ikke var naturgas nok til vinteren. Frygten skabte et ekstremt nervøst marked, siger han.

Det er forventningen, at de otte anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør torsdag formiddag ved Retten i Aarhus.

/ritzau/

  • Elinstallationer
    Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt