Annonce
112

Kunstner idømt halvandet års ubetinget fængsel for hærværk

Maleriet "Den foruroligende ælling" ses til venstre inden hærværket og til højre efter hærværket. Billedet, Ibi-Pippi Orup Hedegaard klistrede på, var faldet af, da billedet blev taget. (Arkivfoto). Foto: Museum Jorn/Ritzau Scanpix
Ibi-Pippi Orup Hedegaard er idømt fængsel og skal betale 1,9 millioner. Hun er rystet over dom og anker.

Provokunstner Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der i sidste uge tilstod hærværk begået mod et Asger Jorn-maleri, idømmes halvandet års fængsel.

Desuden skal hun betale knap 1,9 millioner kroner i erstatning for det hærværk, hun udførte på maleriet "Den foruroligende ælling".

Det har Retten i Viborg mandag afgjort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fængselsstraffen er gjort ubetinget. Det vil sige, at den skal afsones.

Dermed har retten en til en fulgt specialanklager Søren Kløvborg Laustsens strafpåstand. Han bider også mærke i begrundelserne for dommen.

- Som jeg kan forstå, har retten lagt vægt på, at det er planlagt gennem nogle dage. Det har selvfølgelig en stærkt skærpende betydning.

- Og når man laver hærværk mod en anerkendt kunstgenstand, der kun findes denne ene af, har det så skærpende en betydning, at vi må op i en markant frihedsstraf, og at den også gøres ubetinget, siger han til Ritzau.

Domsresume på rettens hjemmeside

Søren Kløvborg Laustsen håber, at straffen kan virke afskrækkende over for andre, der måtte overveje at gøre noget lignende.

Retten har i sin afgørelse omtalt hærværket som "usædvanligt groft" og lagt vægt på, at der er sket skader og tab for et betydeligt beløb.

Ibi-Pippi Orup Hedegaard erkendte i et retsmøde i sidste uge, at hun med lim og permanent tusch udøvede groft hærværk mod et Asger Jorn-maleri på Museum Jorn i Silkeborg i april sidste år.

Desuden sagde hun, at hun var indstillet på at betale det erstatningskrav, der var rejst imod hende. Sagen er behandlet som en tilståelsessag.

Limen brugte hun til at klistre et billede af sig selv oven på ællingen i forgrunden af maleriet. Til højre for det påklistrede billede signerede hun maleriet.

Senere fortalte Ibi-Pippi, at hun nu havde taget kunstnerisk ejerskab over billedet, som hun kaldte "Den foruroligende kælling".

Gerningen udførte hun efter eget udsagn sted, fordi hun ville skabe debat om kunstnerisk ejerskab over billeder, da Asger Jorn selv har malet sit landskendte maleri oven på et landskabsmaleri, han fandt på et loppemarked.

Retten i Viborg har fulgt anklagemyndighedens påstand og idømt en 45-årig provokunstner halvandet års ubetinget fængsel for hærværk mod et Asger Jorn-maleri. Desuden skal hun betale 1,9 millioner i erstatning. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det landskabsmaleri udgør baggrunden på maleriet.

Tuschen, som Ibi-Pippi Orup Hedegaard skrev med under hærværket, trængte ind i malingen, og limen lagde sig ind i de revner og krakeleringer, der var i maleriet. Det påklistrede billede gled af.

Derfor maleriet restaureres, og "Den foruroligende ælling" var ikke at se på nogen af Museum Jorns vægge i næsten et halvt år.

I fraværsperioden arbejdede kunstkonservatorer med at gennemgå værket med mikroskop og restaurere det stykke for stykke. Det lykkedes at fjerne så meget af skaderne, at "det ikke er et sminket lig eller et stærkt restaureret billede, vi har fået tilbage".

Det fortalte museumsdirektør Jacob Thage til Midtjyllands Avis i oktober 2022. Da værket kom op at hænge igen, var det bag glas for at beskytte mod ny hærværk.

Beløbet på næsten 1,9 millioner kroner dækker over det arbejde, der ligger bag restaureringen samt en vurderet værdiforringelse af værket som følge af hærværket. Det præcise beløb er 1.889.350 kroner.

Selv om Ibi-Pippi Orup Hedegaard i sidste uge sagde til TV Midtvest, at hun stadig stod 100 procent på mål for sine handlinger og "jeg vil ikke fortryde et eneste år", har hun besluttet at anke.

- Jeg er rystet over dommen. Den kunne ikke være gået værre, og derfor anker jeg naturligvis også dommen, siger hun til Jyllands-Posten.

Dermed skal Vestre Landsret vurdere sagen.

Anken er allerede sendt afsted, oplyser hendes forsvarsadvokat, Mette Grith Stage. De er begge overraskede over udfaldet.

- Halvandet år er virkelig en hård dom. Og den omstændighed, at den er rent ubetinget, det havde jeg heller ikke set komme. Min klient har ikke en plet på straffeattesten, og derfor havde jeg forventet en helt eller delvist betinget dom, siger hun.

Det er både straffens længde og det, at den er ubetinget, som har ført til, at den ankes.

/ritzau/

  • Asger Jorn-maleri udsat for hærværk med tusch og lim
    Maleriet "Den foruroligende ælling" ses til venstre inden hærværket og til højre efter hærværket. Billedet, Ibi-Pippi Orup Hedegaard klistrede på, var faldet af, da billedet blev taget. (Arkivfoto). Foto: Museum Jorn/Ritzau Scanpix
  • Retten i Viborg
    Retten i Viborg har fulgt anklagemyndighedens påstand og idømt en 45-årig provokunstner halvandet års ubetinget fængsel for hærværk mod et Asger Jorn-maleri. Desuden skal hun betale 1,9 millioner i erstatning. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Annonce
Annonce
112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Guldborgsund

13-årig fik uventet kæmpe-opbakning til sin konfirmation: Det handler om at acceptere hinanden

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning