Annonce
112

Kvinde i hvidvasksag afviser kendskab til konti i Danske Bank

Bagmandspolitiet mener, at litauisk kvinde står til fængsel i fem år i ny sag om hvidvask for milliarder.

- Jeg har aldrig nogensinde haft kontakt med Danske Bank.

Sådan siger 47-årige Camilla Christiansen torsdag i Københavns Byret i en sag om påstået hvidvask gennem Danske Banks filial i Estland.

Sagen drejer sig om de kommanditselskaber, som rådgiverselskaberne Cph Consulting og Dan Consulting oprettede og administrerede. Via selskaberne strøg der 30 milliarder kroner gennem den lukkede filial i en årrække.

Og nu sigtes kvinden af hvidvask af det enorme beløb sammen med to andre personer, som var knyttet til de to selskaber.

Men Christiansen, der var ansat og i en periode også direktør, afviser altså kendskab til konti i Danske Bank.

Var det et tilfælde, at alle de 43 selskaber havde konti netop i den estiske filial, vil anklageren fra Bagmandspolitiet vide.

- Jeg har ingen anelse om det. Jeg ved ikke, hvem der havde konto i Danske Bank, siger kvinden.

I retsmødet fortæller senioranklager Rasmus Maar Hansen, at der er fundet en samarbejdsaftale mellem Dan Consulting og Danske Bank i Estland.

Men det ved hun ikke noget om, lyder forklaringen fra kvinden. Hun understreger, at hun især udførte sekretærarbejde og sendte attester til for eksempel Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen.

- Der nævnes store beløb, som ikke siger mig noget som helst, siger den 47-årige kvinde om de 30 milliarder kroner.

- Det er mildest talt useriøst, siger Camilla Christiansen om det faktum, at Bagmandspolitiet blandt andet har foretaget søgninger på Google.

Men senioranklageren mener, at hun har deltaget i hvidvask i godt ti år, og at hun på ny vil hjælpe bagmænd med at skjule sorte fortjenester, såfremt hun løslades.

Han anslår, at kvinden står til en ny straf på fængsel i fem år, såfremt hun senere tiltales og dømmes. For 13 dage siden lød straffen i en anden hvidvasksag med hende som hovedperson på fængsel i tre år og 11 måneder.

Forsvareren, advokat Ulrik Sjölin, omtaler den nye sag som "mærkelig".

- Man slutter fra lidt til meget. Men hvordan er det lige, hun passer ind i det, spørger han.

- Hun aner ikke noget om, hvad der foregår i de selskaber, hun har intet at gøre med 30 milliarder, siger han.

Retsmødet ender dog med fængsling frem til 16. juni.

Annonce
112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

112

128 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer