En brand i en lejlighed kostede natten til søndag en kvinde livet. Brandårsagen er ikke kendt.
En 44-årig kvinde mistede natten til søndag livet, da der udbrød brand i hendes lejlighed på 2. sal på Smakkegårdsvej i Gentofte ved København.
- Branden var ikke særlig voldsom, men den udviklede en del røg, og hun er formentlig død af røgforgiftning, siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi.
Årsagen til branden er ikke kendt.
/ritzau/