Sydamerikanske kvinder har arbejdet ulovligt på bordeller i København, mener politiet.
Igennem to år har en kvinde tjent mindst fem millioner kroner på sydamerikanske kvinders seksuelle ydelser i København, hævder politiet.
Den 27-årige nægter sig skyldig, men i et grundlovsforhør onsdag i Dommervagten er hun blevet varetægtsfængslet i 13 dage.
Kvinderne skal have afleveret halvdelen af kundernes betaling til den nu fængslede, mener efterforskerne.
Rufferiet skal være sket fra et escortbureau og fra adresser på Østerbro og i Rødovre.
Kvinden, der selv er fra Brasilien, sigtes også for at hjulpet ni kvinder med at arbejde i Danmark uden den nødvendige tilladelse.
Politiet har endnu ikke klarhed over antallet af prostituerede.
På Politigården siger lederen af efterforskningen, at beløbet kan vokse sig større end de fem millioner kroner.
Regnskaber og andre ting skal nu studeres nærmere.
Ved ransagninger på forskellige adresser har betjentene fundet mindre beløb.
/ritzau/