Annonce
112

Livstid til to mænd for lejemord begået i København

En pistol af mærket Glock blev brugt ved en blodig hændelse, som Københavns Byret betegner som en kynisk likvidering. (Arkivfoto). Foto: Heinz-Peter Bader/Reuters
Midt i myldretiden blev 27-årig skudt ned ved café. Efterlyst mand i udlandet menes at have givet instruks.

To mænd idømmes fredag fængsel på livstid for drabet på en mand fra bandemiljøet i København i december 2021.

Dommen er afsagt af Københavns Byret. Retsformanden kalder forbrydelsen "en kynisk likvidering". Nævninger og juridiske dommere er enige om resultatet, siger han.

Den ene dømte, den 23-årige svensker Youssef Barham, kom rejsende til København for at begå drabet, som fandt sted ved caféen Kaffehuset på Nørrebro. Kaffehuset er et tilholdssted for grupperingen NNV, som offeret var knyttet til. Han blev 27 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den anden, 21-årige Sanwal Riaz Ahmad, medvirkede ifølge byretten til forbrydelsen. Blandt andet installerede han den tilrejsende i en lejlighed og skaffede ham en mobiltelefon. Sammen foretog de rekognoscering flere dage før drabet.

Dommen følger det krav, som specialanklager Andreas Christensen er kommet med.

- Drabet var forudbestilt, og det blev begået af en lejemorder, der kom hertil alene for at udføre det, har han sagt i sit afsluttende indlæg.

- Det har karakter af en likvidering. En mand står intetanende på et gadehjørne og er helt uforberedt, har han påpeget.

Byretten finder, at drabet blev udført efter instruks af en mand, der kaldes RW, og som er efterlyst internationalt.

Og Sanwal Riaz Ahmad kaldes netop af anklageren for RW's højre hånd i Danmark.

- Han var den helt centrale organisator her i Danmark over en periode på i hvert fald 14 dage, har Andreas Christensen sagt i retsmødet. Imidlertid er der ikke ført bevis for denne rolle, lyder det fra Ahmads forsvarer.

Begge de dømte har på stedet anket til landsretten. De vil frifindes, lyder det fra deres forsvarere, Stefan Jørgensen og Henrik Stagetorn.

Forbrydelsen blev begået i myldretiden, klokken 16.30. På nært hold blev der af en mand iført hætte og regnjakke affyret fire skud mod såvel den 27-årige, der mistede livet efter at være blevet ramt i ryggen, som mod en anden, der dog ikke blev ramt. Også et femte skud blev løsnet.

Straffen skyldes altså såvel drab som drabsforsøg.

Kun godt 20 minutter senere blev den svenske statsborger anholdt. Han havde 24 krudtpartikler i ansigtet. Pistolen var blevet gemt af vejen i noget buskads.

I alt fem mænd har været tiltalt i sagen. Tre er blevet frifundet for drab og drabsforsøg. De har ligesom Sanwal Riaz Ahmad sagt, at de troede, at de deltog i en forberedelse af en hashforretning.

Svenskeren har forklaret, at han var kommet til København for at købe en pistol.

To af de mænd, der er frifundet for drab, er dømt for hash og skunk, hvilket de har indrømmet. Den ene håndterede 58 kilo hash, mens den anden lå inde med 600 gram.

Anklagemyndighedens påstand om, at nedskydningen var led i et opgør mellem to kriminelle grupper, er blevet afvist af retten.

Ifølge politiet blev den blodige begivenhed hævnet ved et skyderi dagen efter i en frisørsalon i Rødovre. Her mistede en 17-årig dreng med bulgarsk baggrund livet. I den sag er to mænd netop blevet tiltalt, har anklagemyndigheden fredag oplyst.

/ritzau/

  • A Glock 19, 9 mm Para pistol is seen in Vienna
    En pistol af mærket Glock blev brugt ved en blodig hændelse, som Københavns Byret betegner som en kynisk likvidering. (Arkivfoto). Foto: Heinz-Peter Bader/Reuters
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud