Annonce
112

LTF-tiltalt får ret til frit at vælge forsvarsadvokat

Den Særlige Klageret har omgjort kendelse fra byret, som nægtede tiltalt i LTF-sag at få sin ønskede advokat.

Fordi en politimand skulle på ferie og dermed ikke kunne møde i retten som ønsket, blev en mand i første omgang nægtet at vælge den forsvarsadvokat, han ønskede.

Men afvisningen var ikke efter bogen, og nu har Den Særlige Klageret, som blandt andet netop tager sig af den type klagesager, bestemt, at manden alligevel skal have beskikket den ønskede advokat.

I Danmark har man som tiltalt i udgangspunktet ret til frit at vælge, hvilken advokat man vil have til at forsvare sig i retten. Dog kan retten i særlige situationer fravige reglen, for eksempel hvis den ønskede forsvarer ikke har tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For straffesager skal også gennemføres inden for en rimelig tid, og hvis en tiltalts valg af forsvarer står i vejen for det hensyn, er det i orden, at retten siger "nej".

I 2018 gennemførte Folketinget en lovændring med det formål i højere grad at lægge vægt på at få sagen behandlet hurtigt frem for den tiltaltes ret til frit at vælge en forsvarer.

Efter nytår indleder Københavns Byret en straffesag, hvor 11 mænd er på anklagebænken. De er tiltalt for at videreføre banden Loyal To Familia (LTF), som i efteråret 2021 blev forbudt ved dom af Højesteret.

De 11 er anklaget for i marts 2022 at have medvirket på et gruppebillede taget på Blågårds Plads på Nørrebro i København, hvor der blandt andet blev vist LTF-håndtegn. Og samme aften deltog de i en middag på Restaurant Savana på Østerbro i København, som ifølge anklagemyndigheden var i regi af LTF.

Ved begge lejligheder blev der ifølge anklageskriftet udøvet vagtvirksomhed, som blandt andet gik ud på at advare hinanden om politiets tilstedeværelse.

Ved et såkaldt berammermøde i Københavns Byret i februar i år blev det bestemt, at sagen skal behandles over en række dage i januar og februar 2024. På tidspunktet for retsmødet havde endnu ikke alle tiltalte fået beskikket en forsvarsadvokat.

I maj 2023 beskikkede retten en af de forsvarere som allerede var en del af sagen som advokat for den tiltalte. Men i august bad manden om at blive repræsenteret af sin sædvanlige advokat, som han kendte fra tidligere sager. Det fik han nej til af Københavns Byret i september.

Den ønskede advokat havde ellers mulighed for at møde i retten på alle planlagte retsdage. Dog er advokaten optaget den 29. februar 2024, som retten havde berammet som en ekstra dag - i fald sagen skulle trække ud.

Efter berammermødet i januar viste det sig, at en politimand, som skal vidne i sagen, er bortrejst på den dag, han oprindelig var indkaldt. Byretten vurderede på den baggrund, at der var risiko for, at det ville betyde, at reservedagen skulle tages i brug.

Og da den ønskede advokat ikke havde mulighed for at møde i retten netop den dag, så afviste byretten at beskikke hende som advokat for den tiltalte.

Men - lyder det i Klagerettens kendelse - byretten burde have undersøgt muligheden for at finde en alternativ reservedag nøjere for at få klarlagt nøjagtig hvor stor en eventuel forsinkelse af sagen ville blive.

Det gjorde byretten ikke, og på den baggrund har Klageretten valgt at omgøre afgørelsen, så advokaten nu er beskikket for den pågældende tiltalte.

/ritzau/

Annonce
112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

112

128 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet