Der blev skudt sent fredag eftermiddag ved en kiosk på Røde Mellemvej på Amager.
Sent fredag eftermiddag blev en mand ramt af skud på Amager. Skyderiet fandt sted på Røde Mellemvej 20, og der er sendt en ambulance med læge til adressen.
Området har tidligere været præget af bandekonflikter.
Ifølge ekstrabladet.dk fandt skyderiet sted foran en kiosk på hjørnet af Røde Mellemvej og Oldensti, hvor der angiveligt foregår en del hashhandel.
Ifølge ekstrabladet.dk's mand på stedet gik en mand med blod på tøjet selv ud til ambulancen, da den nåede frem.
Samtidig forlyder det, at manden sad i sin bil, da han blev skudt.
/ritzau/