Annonce
112

Mand tiltalt for billigelse af Hamas-angreb - tre sager lukkes

Ytringer på Snapchat om Hamas' angreb på Israel er efter anklagemyndighedens opfattelse strafbare.

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod en 26-årig mand for billigelse af terror på baggrund af mandens ytringer om Hamas' angreb mod Israel 7. oktober.

Det er statsadvokaten i København, som har rejst tiltale i sagen, og her er det samtidig besluttet at henlægge tre andre sager.

Statsadvokat Lise-Lotte Nilas siger i en pressemeddelelse, at manden efter anklagemyndighedens opfattelse har fremsat ytringer, som billiger en terrorhandling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ytringerne er fremsat via en profil på Snapchat, og dermed har de kunnet udbredes til en større kreds af følgere, siger Lise-Lotte Nilas.

Ved angrebet 7. oktober blev omkring 1200 dræbt og 3000 såret, da militante Hamas-folk krydsede grænsen mellem Gaza og Israel og gik til angreb på både soldater og civile. Samtidig blev der affyret raketter fra Gaza mod Israel.

Ifølge de israelske myndigheder var størstedelen af ofrene civile.

Israel svarede igen med bombardementer og invasion i Gazastriben. I den forbindelse er cirka 19.000 personer ifølge de palæstinensiske sundhedsmyndigheder i Gaza blevet dræbt, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

I dagene efter 7. oktober var der herhjemme flere som ytrede sig på forskellig vis. De israelske modangreb affødte flere store demonstrationer.

I den forbindelse har politiet modtaget flere anmeldelser om ulovlige ytringer. Disse sager bliver efterforsket, og uanset hvor i landet de stammer fra, er det Statsadvokaten i Københavns, som træffer afgørelse i sagerne.

Ud over sagen, hvor der nu er rejst tiltale, er der i tre andre sager også truffet afgørelse.

- Vi har samtidig lukket tre andre sager, fordi der ikke var tale om en udtrykkelig billigelse af en terrorhandling i straffelovens forstand, siger Lise-Lotte Nilas i pressemeddelelsen.

Anklagemyndigheden oplyser til Ritzau, at der i de lukkede sager ikke har været rejst sigtelse. Rent juridisk er der tale om, at man har truffet afgørelse om at indstille efterforskningen.

Forbuddet mod offentligt at billige en terrorhandling fremgår af straffelovens paragraf 136, stk. 2. Straffen er bøde eller fængsel indtil to år.

Ifølge Statsadvokaten i København bliver der rundt om i politikredsene efterforsket en række sager om billigelse af terror. Ifølge den seneste opgørelse er der tale om 32 sager.

Justitsminister Peter Hummelgaard oplyste midt i november, at der var rejst to sigtelser om billigelse af terror. Sidst i november kunne mediet B.T. berette om et medlem af den islamistiske organisation Hizb-ut-Tahrir, der også var sigtet for billigelse af terror.

/ritzau/

Annonce
112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt