Organisationen Muslimernes Fællesråd kalder drabsforsøget mod tegneren Kurt Vestergaard "rystende" og "dybt beskæmmende".
Muslimernes Fællesråd er rystet over det "dybt beskæmmende" drabsforsøg fredag aften mod tegneren Kurt Westergaard.
- Det er ingenlunde acceptabelt, at nogen grundet holdninger eller antipatier imod en person tyer til nogen former for vold eller selvtægt. Handlinger af denne art er selvsagt uforenelig med Islam, skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Gerningsmanden er en 28-årig mand med somalisk baggrund. Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) har han tætte forbindelser til den somaliske terrororganisation al-Shabaab såvel som til al-Qaeda-ledere i Østafrika.
/ritzau/