Annonce
112

OVERBLIK: Sagen om den hjemsendte spionchef Lars Findsen

Anklagemyndigheden vil have sag mod Lars Findsen afviklet for lukkede døre af hensyn til rigets sikkerhed.

Retten i Lyngby skal afgøre, om sagen mod den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, som begynder til oktober, skal holdes uden adgang for offentligheden.

Mandag har retten vurderet, at forhandlingen om offentlighed eller ej i sig selv ikke skal foregå i offentlighed. Det kaldes dobbeltlukkede døre.

Få et overblik over forløbet i Findsen-sagen her:

Artiklen fortsætter efter annoncen

* 21. august 2020: FE-chef Lars Findsen fritages for tjeneste. Det sker, efter at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) får materiale fra en eller flere whistleblowere, og TET indleder en undersøgelse.

* 24. august 2020: Forsvarsministeriet offentliggør hjemsendelse. TET oplyser i en rapport, at FE kan have begået en stribe lovbrud, herunder at have hemmeligholdt "uberettigede" aktiviteter.

* 21. december 2020: En undersøgelseskommission nedsættes af daværende justitsminister Nick Hækkerup (S).

* 8. december 2021: Fire daværende og tidligere ansatte i PET og FE - herunder Lars Findsen - anholdes. De sigtes for at lække højt klassificerede oplysninger.

* 9. december 2021: Findsen fremstilles i grundlovsforhør for dobbeltlukkede døre, så sigtelsen hemmeligholdes. Han bliver varetægtsfængslet.

* 13. december 2021: Undersøgelseskommissionen færdiggør undersøgelsen af TET's kritik af FE. Den finder ikke grundlag for at rejse kritik af hverken FE eller de enkelte medarbejdere.

* 4. februar 2022: En dommer i Københavns Byret forlænger fængslingen af Lars Findsen. Ved tidligere retsmøder var begrundelsen for fængslingen, at der var frygt for, at han vil forhindre efterforskningen på fri fod. Nu udvides den til også at være af risiko for, at han vil gentage forbrydelsen.

* 10. februar 2022: Spionchefen kærer spørgsmålet om varetægtsfængsling til Østre Landsret.

* 17. februar: Østre Landsret oplyser, at Lars Findsen skal løslades. Han var varetægtsfængslet i 71 dage, før han blev løsladt.

* 26. juni 2022: Berlingske skriver, at Lars Findsen blandt andet er sigtet for at have ført samtaler med journalister, familiemedlemmer og en kollega om statshemmeligheder.

* 28. juni 2022: Lars Findsen udtaler sig for første gang offentligt om sagen til Ritzau. Her siger han blandt andet:

- Jeg har på intet tidspunkt røbet statshemmeligheder. Jeg afviser derfor sigtelserne, og sagen og dens håndtering er vanvittig.

* 4. august 2022: Det kommer frem, at sigtelserne mod to af de fire anholdte er blevet frafaldet. Dermed er kun Lars Findsen og en anden mand fortsat sigtet.

* 16. september 2022: Anklagemyndigheden oplyser, at man har rejst tiltale mod Lars Findsen for at have røbet statshemmeligheder til seks forskellige personer, herunder to journalister.

* 13. oktober 2022: Midt under valgkampen udkom bogen "Spionchef - erindringer fra celle 18". I bogen giver Lars Findsen sit syn på sagen.

* 21. oktober 2022: Tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg giver interview til Politiken og Berlingske. Han siger, at han er en af dem, Findsen er tiltalt for at lække statshemmeligheder til. Han afviser, at det er statshemmeligheder.

* 2. marts 2023: Højesteret giver Lars Findsen og hans forsvarsadvokater ret i, at retssagen skal flyttes fra Københavns Byret til Retten i Lyngby. Det havde både byretten og landsretten ellers afvist.

* 14. april 2023: Retten i Lyngby berammer retssagen til at begynde 30. oktober. Den skal behandles over 28 retsdage frem til 19. marts næste år.

*15. juni 2023: Det kommer frem, at Højesteret skal tage stilling til en række spørgsmål i Lars Findsen-sagen, inden den kan gå i gang. Blandt andet om Lars Findsen overhovedet må få en kopi af anklageskriftet.

* 19. juni 2023: Retten i Lyngby holder det første af to retsmøder, som er afsat til behandling af spørgsmålet om, hvorvidt dørene skal lukkes under selve retssagen. Retten i Lyngby bestemmer, at disse to retsmøder skal holdes for lukkede døre.

Kilder: Ritzau, DR, Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Facebook og Anklagemyndigheden.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud