Annonce
112

PÅSKE MED BLITZ: NÆSTEN 370 TAGET I FARTKONTROLLER

Farøbroerne set fra oven. Arkivfoto: Anders Knudsen
Politiets fotovogne holdt ikke påskeferie. Og det får flere hundrede bilister en påmindelse om i den kommende tid.

Påskedagene var en travl tid for mange bilister på de lokale veje. Så travl, at flere hundrede af dem blev noteret af politiet for at køre for stærkt og derfor kan se frem til en fartbøde og måske også et klip i kørekortet.

Samlet set blev 368 bilister blitzet af politiets fotovogne på de lokale veje - langt de fleste på motorvejen henover Falster og Lolland.

Skærtorsdag aften og natten til langfredag mellem klokken 19.15 og 01.00 holdt fotovognen på Sydmotorvejen nær Eskilstrup, formentlig ved Farøbroerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her er fartgrænsen 90 kilometer i timen, men det var der 101, der ikke overholdt. 27 af dem havde så meget fart på, at de står til et klip i kørekortet, mens tre andre kørte endnu hurtigere og kan se frem til betingede frakendelser af kørekortet. Højest målte hastighed var ikke mindre end 164 kilometer i timen.

106 blev blitzet

Nogle dage senere, anden påskedag fra klokken 08.16 til 14.00, var fotovognen så tilbage på cirka det samme sted. Denne gang blev 106 blitzet for at køre hurtigere end de højest tilladte 90 kilometer i timen. 15 af dem kan se frem til et klip i kørekortet, og højest målte hastighed var 141 kilometer i timen.

Men allerede onsdag var der kontrol et andet sted på Sydmotorvejen - denne gang ved Maribo, hvor fartgrænsen er 110 kilometer i timen. Her holdt fotovognen fra klokken 16.20 til 19.45, og i løbet af det tidsrum blev der taget billeder af 16 fartsyndere. To af dem kan udover en bøde også se frem til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed her var 159 kilometer i timen.

Lørdag var der så kontrol omkring Farøbroerne igen, denne gang i nærheden af Vordingborg. Her blev 106 bilister noteret for at overskride fartgrænsen på 90 kilometer i timen. 14 af dem kan se frem til et klip i kørekortet, og en enkelt kan imødese en betinget frakendelse. Sidstnævnte blev målt til at køre 156 kilometer i timen ved kontrollen, der fandt sted mellem klokken 16.43 og 23.13.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke kun kontroller på motorvejen

Det blev også til enkelte kontroller andre steder end på motorvejen, og det fandt alle sammen sted langfredag.

Første stop var på Højrebyvej ved Søllested, hvor fartgrænsen er 80 kilometer i timen. Her holdt fotovognen fra klokken 11.24 til 13.55 og tog billeder af en enkelt bilist, der kørte for stærkt. Vedkommende blev målt til 111 kilometer i timen og kan se frem til en fartbøde og et klip.

Kort efter, fra klokken 14.25 til 16.45, var fotovognen så på Vestre Landevej i Stokkemarke, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen. Det var der syv, der ikke holdt sig under - to af dem havde så meget fart på, at de kan se frem til et klip. Højest målte hastighed var 82 kilometer i timen.

Ligeledes fredag, fra klokken 16.18 til 22.00, holdt en anden fotovogn på Brovejen i Nykøbing, hvor fartgrænsen er 60 kilometer i timen. Her blev 31 noteret for at køre for stærkt, og fem af dem står til et klip. Højest målte hastighed her var 93 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.

  • Farøbroerne set fra oven. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud