Annonce
112

Politi beslaglægger Tesla efter natlig biljagt i Aarhus

En 19-årig mand påkørte ifølge politiet jernstolpe og parkeret bil og krydsede letbanespor inden anholdelse.

En biljagt natten til lørdag i Aarhus mundede ud i sigtelser efter færdselslovens bestemmelser om såkaldt vanvidskørsel og beslaglæggelse af en Tesla Y, oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport lørdag.

Jagten begyndte kort efter midnat i krydset mellem Trøjborgvej og Kirkegårdsvej, da en politipatrulje tændte de blå blink i håbet om at få manden bag rattet i Teslaen til at standse. Bilen var ifølge Østjyllands Politi kørt frem for rødt lys.

Men i stedet for at holde stille satte bilen farten op og svingede til højre ad Niels Juels Gade, som ender blindt. Her påkørte Teslaen en metalstolpe og en parkeret bil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teslaen formåede at passere forbi helleanlægget, som ellers skal forhindre ind- og udkørsel af biler i krydset mellem Niels Juels Gade og den større Dronning Margrethes Vej.

Herfra gik jagten videre gennem Trøjborg-kvarteret, indtil Teslaen i krydset mellem Nørrebrogade og Trøjborgvej kørte ind over letbanesporet og ramte en jernstolpe.

Nu holdt flugtbilen stille, og politiet kunne i første omgang anholde en mand, der var med som passager i Teslaen. Men føreren stak af til fods. Det lykkedes dog for politiet at pågribe ham kort efter.

Østjyllands Politi oplyser, at der er tale om en 19-årig mand, som er blevet sigtet for vanvidskørsel. Det er en betegnelse, som dækker over en palet af forskellige overtrædelser af færdselsloven, hvor straffen efter en lovændring i 2021 blev skærpet.

Lovændringen dengang indførte også muligheden for at konfiskere køretøjet i sager om vanvidskørsel. Ud over at få en bøde eller en fængselsstraf har vanvidskørsel altså den konsekvens, at man mister bilen og den værdi, den repræsenterer.

Med henblik på at få Teslaen konfiskeret - det er noget en domstol skal tage stilling til - valgte Østjyllands Politi i nattens sag at beslaglægge bilen.

Politiet oplyser ikke, hvorledes den 19-årige stiller sig til de rejste sigtelser.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud