Annonce
112

Politiet indfører visitationszone i Brøndby efter skyderier

Efter skyderier i Brøndby torsdag i sidste uge og søndag aften har Københavns Vestegns Politi besluttet at oprette visitationszone i dette område. Visitationszonen træder i kraft tirsdag klokken 18 og gælder foreløbig til 1. september. Foto: Københavns Vestegns Politi/Free

En konflikt mellem to kriminelle grupper er ifølge politiet så alvorlig, at man indfører visitationszone.

Fra tirsdag klokken 18 må borgere i dele af Brøndby finde sig i, at politiet kan visitere dem eller deres biler uden at have en mistanke om, at de har begået noget kriminelt.

To skyderier på få dage får nemlig politiet til at indføre visitationszone i et område omkring Brøndbyøster S-togstation.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Visitationszonen kommer efter to skudepisoder torsdag aften i sidste uge og igen søndag aften. Begge skyderier fandt sted ved 23-tiden på Brøndby Nord Vej. Flere biler fik skader, men ingen personer blev ramt.

Ifølge politiet udspringer skudepisoderne af en konflikt i det kriminelle miljø i dele af kommunen.

- Borgerne i kvarteret skal kunne føle sig trygge, derfor har vi øget vores synlige tilstedeværelse - og med visitationszonen styrker vi vores fokus og muligheder mod kriminelle aktiviteter i området, udtaler politiinspektør Flemming Madsen i pressemeddelelsen.

I forbindelse med skudepisoden søndag aften har politiet tidligere fortalt, at der formentlig var tale om en forveksling af den beskudte bil og en anden bil.

Mandag oplyste politiet, at fem personer var anholdt efter skyderiet søndag. To af dem blev løsladt, mens tre senere samme dag blev fremstillet i grundlovsforhør.

Her afviste en dommer i Retten i Glostrup dog at varetægtsfængsle mændene i forbindelse med skudepisoden. I stedet bestemte dommeren, at deres anholdelse kunne opretholdes i tre døgn.

En af de sigtede - en 25-årig mand - blev dog fængslet i forbindelse med en anden sag om grov vold, hvor han var efterlyst.

Der er tirsdag eftermiddag endnu ikke anholdt nogen i forbindelse med skyderiet torsdag aften.

- Men vi arbejder på højtryk og har virkelig sat mange ressourcer ind på sagen, siger politiinspektør Flemming Madsen.

Visitationszonen gælder mod vest langs Fæstningskanalen på Vestvolden, mod nord langs Roskildevej, mod øst langs kommunegrænsen til Rødovre Kommune og mod syd langs Park Alle.

Foreløbig gælder visitationszonen til 1. september.

Pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi på politi.dk
  • VISITATIONSZONEBROENDBY040820
    Efter skyderier i Brøndby torsdag i sidste uge og søndag aften har Københavns Vestegns Politi besluttet at oprette visitationszone i dette område. Visitationszonen træder i kraft tirsdag klokken 18 og gælder foreløbig til 1. september. Foto: Københavns Vestegns Politi/Free
Annonce
112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

112

Stoppet med tåregas i bilen

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt