Annonce
112

Politiets kodebrud udløser atter hårde narkodomme

Kommunikation via det krypterede Sky-netværk afslørede omfattende narkokriminalitet.

Tre mænd er mandag idømt mellem 11 og 15 års fængsel i en sag om handel med store mængder kokain og hash.

Retten i Glostrup har idømt 37-årige Mohammed Nauman Khan og 28-årige Daniel Aaby Frisch hver 15 års fængsel, mens 26-årige Elias Deniz Ates er idømt 11 års fængsel, oplyser anklager Mathias Vestergaard Andersen fra National enhed for Særlig Kriminalitet.

Med mandagens tre domme er 17 personer i alt dømt i sagskomplekset, som sammenlagt har udløst 130 års fængsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagen er endnu en af en række sager, hvor kommunikation via det krypterede Sky-netværk spiller en betydelig rolle.

For nogle år siden lykkedes det for politiet i Frankrig og Holland at bryde krypteringen til netværket, som blev flittigt brugt af kriminelle.

Dermed fik politiet adgang til talrige beskedudvekslinger om forskellige former for kriminalitet, som i de seneste år har ført til domfældelse i en lang række sager - ikke mindst om narko.

Ofte er der tale om store mængder. I sagen mod de tre er der for Mohammed Khans vedkommende dømt for knap 60 kilo kokain og 200 kilo hash, mens Daniel Frisch er dømt for 35 kilo kokain og 30 kilo hash. Elias Ates er dømt for godt 23 kilo kokain og 90 kilo hash.

Ud over adgangen til de krypterede beskeder har efterforskningen bestået af overvågning af de mistænkte.

Politiet har betegnet Mohammed Khan som en af hovedmændene i sagen. Og omdrejningspunktet har været hans organisations samarbejde med en østjysk organisation.

Den østjyske forbindelse stod bag indsmugling af 167 kilo kokain og 3,2 ton hash, og i efteråret blev hovedmanden i den østjyske organisation idømt 17 års fængsel, da han tilstod at stå bag størstedelen.

Overdragelserne i den del af sagen, som der er dømt for i mandagens sag, er sket forskellige steder. Blandt andet på en parkeringsplads på Industrivej i Viby J i Aarhus og et ukendt sted i Albertslund.

Også ved en tankstation i Gentofte og et område nær Søllerød Kro samt i en lejlighed i Bagsværd er der sket overdragelse af stofferne.

Forbrydelserne stod på i en periode mellem juli 2020 og september 2022.

Ud over fængselsstraffene blev Mohammed Khan dømt til udvisning med et livslangt forbud om at vende tilbage til Danmark.

Alle dømte ankede på stedet deres dom til Østre Landsret.

/ritzau/

Annonce
112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Skuffende EM-start: Danmark smider føring

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne