Annonce
112

Polsk vanvidsbilist får otte års fængsel for trafikdrab

En 32-årig polsk mand er fredag blevet idømt otte års fængsel, har fået frakendt førerretten i ti år og skal betale godtgørelse på 75.000 kroner til den afdøde kvindes ægtefælle. Det har Retten i Næstved afgjort. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Bilist var påvirket af alkohol og stoffer, da han bragede ind i en bil ved Storebæltsbroen. Kvinde blev dræbt.

En polsk mand idømmes fængsel i otte år ved Retten i Næstved for uagtsomt trafikdrab under særligt skærpende omstændigheder.

Det skriver retten på sin hjemmeside.

En 61-årig kvinde mistede livet i august 2022, da bilen, hvori hun var passager, blev påkørt bagfra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skete ved betalingsanlægget ved Storebæltsbroen.

Bilisten - 32-årige Patryk Marcin Bradtke - kørte i en bil, der ikke kunne bremse. Han havde en alkoholpromille på 1,95. Det er langt over de 0,5, der er grænsen for, hvornår man må køre bil.

Derudover var han påvirket af kokain og hash, og hans kørekort var administrativt inddraget.

Grunden til, at mandens førerret var inddraget, var, at han cirka et år forinden også havde været involveret i vanvidskørsel.

Domsresumé hos Retten i Næstved

Det var den 5. september 2021 tidligt om morgenen, hvor Patryk Marcin Bradtke forsøgte at køre fra politiet. Da havde han en alkoholpromille på 1,13.

Manden kørte på motorvejen ved Vejle og nåede undervejs op på en hastighed på cirka 220 kilometer. Han kørte også gennem Vejly by med op til 130 kilometer i timen, og han stoppede først, da det lykkedes politiet at ødelægge bilens dæk.

Sagen nåede ikke at komme for retten, før han igen blev anholdt i august 2022.

Patryk Marcin Bradtke har selv forklaret under retssagen, at han skammer sig over det, der er sket.

- Jeg skammer mig. Jeg er flov. Jeg har det skidt med det, sagde han via sin tolk i retten, da han afgav forklaring.

Han har også sagt, at han ikke bevidst tog kokain inden ulykken. I stedet har han fortalt, at han havde drukket "et par øl" dagen før ulykken.

Når retten idømmer Patryk Marcin Bradtke otte års fængsel er det på grund af "sagens ekstraordinært alvorlige karakter", skriver retten på sin hjemmeside.

Pressemeddelelse fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Derudover er strafniveauet i sager om farlig kørsel i det hele taget blevet skærpet ved en lovændring vedtaget af Folketinget.

Ifølge anklagerfuldmægtig Laura Rahbek Nielsen, der mødte som anklager i sagen, kan det være første gang, at der er set en dom på dette niveau efter lovændringen. Her blev strafferammen hævet fra otte til ti år.

- Den blev skærpet i marts 2021 med hele vanvidspakken, og mig bekendt er der ikke fastsat nogen domme i det her niveau efter strafskærpelsen, siger hun til Ritzau.

Sager som denne er dog også sjældne, tilføjer Laura Rahbek Nielsen. Hun siger samtidig, at hun er tilfreds med rettens resultat.

- Retten har med dommen sendt et klart signal om, at denne form for vanvidskørsel ikke accepteres, siger hun i en pressemeddelelse.

Manden er foruden fængselsstraffen idømt udvisning med indrejseforbud for bestandig.

Han er også frakendt førerretten i ti år, har fået konfiskeret to biler og skal betale godtgørelse på 75.000 kroner til den omkomne kvindes ægtefælle.

/ritzau/

  • Rasmus Paludan tiltalt i 14 sager
    En 32-årig polsk mand er fredag blevet idømt otte års fængsel, har fået frakendt førerretten i ti år og skal betale godtgørelse på 75.000 kroner til den afdøde kvindes ægtefælle. Det har Retten i Næstved afgjort. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

112

128 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer