Annonce
112

Rekordår i retten

Retten i Nykøbing havde rekord i antallet af nævningesager i 2010. Se et oprids af de største nævningesager her.

I første halvår 2010 blev i alt 63 personer tiltalt ved nævningesager ved de danske domstole.

Den retskreds i hele landet, som havde klart flest tiltalte i nævningesager var Retten i Nykøbing, hvor i alt 13 personer var tiltalt. Den kreds, der havde næstflest nævningesager var København med syv. Derefter følger Næstved med fem, mens Århus og Frederiksberg blot havde fire. I store retskredse som Esbjerg Randers og Holstebro var der slet ikke en eneste nævningesag.

Der er altså ikke nogen som helst tvivl om, at vores landsdel har været præget af særdeles grov kriminalitet i det forgangne år med en sådan rekord.
Retten i Nykøbing dækker Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner, og ser man på de groveste sager - nævningesagerne, er det Lolland der tegner sig for hovedparten - både med hensyn til antallet af tiltalte og antallet af sager.
- Det er overordentligt mange sager, vi har haft, siger retspræsident Henrik Linde. Da man planlagde retsreformen blev der lavet en prognose, der forudså at retten i Nykøbing ville få en eller to nævningesager om året.

Der er flest sager fra Lolland.
- Nogen entydig forklaring har vi ikke på det, men socialt og uddannelsesmæssigt dårligt stillede personer på Lolland tegner sig for rigtigt meget af den grove kriminalitet, siger den lokale retspræsident.

Denne sydlige retskreds har en overvægt af smugler og menneskesmuglersager, fordi Rødbyhavn er porten til hele Skandinavien, men det er altså ikke sager herfra, der tynger.
Nævningesager er de større sager, hvor anklagemyndigheden kræver mere end fire års fængsel. Indtil retsreformen blev disse sager altid berammet i landsretten, men nu føres de også ved byretten.

For Lollands vedkommende startede retsåret med tre tiltalte i det, der dengang blev kaldt drabssagen fra Kragenæs. Her blev tre drabsdomme i landsretten ændret til to domme for vold med døden til følge.
En 16-årig fik først syv år, men blev frifundet i landsretten. De to andre fik nedsat straffen fra 14 til ni år.

I januar blev der gennemført endnu en nævningesag fra Lolland med tre tiltalte. Det drejede sig om sagen hvor en eller flere af de tre blev dømt for røverier mod et supermarked i Nørreballe, Tårs Færgehavn og et hjemmerøveri i Lindelse.
Denne sag blev et nederlag for anklagemyndigheden, idet der “kun” blev idømt straffe på to og fire år, så man kunne have sparet nævningesagen og i stedet ført den som en almindelig domsmandssag.

I februar faldt der dom mod en 16-årig dreng fra Rødby, der blev dømt til psykiatrisk behandling efter at have sat ild på færgen “Prins Richard” ude på Femern Bælt.

Så var der stille i nogle måneder indtil en 29-årig mand i september blev dømt for den grove voldtægt og hjemmerøveri mod en 60-årig kvinde i Søllested sommeren 2009.
Voldtægten og endnu et hjemmerøveri mod en ældre kvinde i Sakskøbing blev begået under en udgang fra afsoningen af en tidligere dom. 

En mentalundersøgelse af den 29-årige blev lagt til grund for at retslægerådet kun havde en anbefaling: Den 29-årige er så utilregnelig, at han bør anbringes på Kofoedsminde på ubestemt tid. Denne anbefaling fulgte retten.

Samme måned måtte man på ny sætte et nævningeting i den store retssal A på Vestensborg Allé i Nykøbing for at dømme en ung mand fra Vestlolland,, der var kommet langt ud i kriminalitet.
En 18-årig dreng fra Maribo blev dømt for de grove røverier mod Netto, Lidl og Søpark-kiosken i Maribo. I alle tre røverier blev der brugt skarpladte våben. Han fik fire og et halvt års fængsel.

Den sidste af de grove sager fra Lolland var da en 42-årig mand fra Nakskov i november blev idømt ti års fængsel for seksuelt misbrug af sin datter fra hun var 15 måneder til hun var fyldt syv år.

I mellemtiden havde retten afgjort en anden grov sexsag, der også var foregået på Lolland, men i Guldborgsund kommune. En mand fra Kettinge fik seks års fængsel for mishandling af en afrikansk kvinde.

  • 21NYK-retten
Annonce
112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Skuffende EM-start: Danmark smider føring

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne