Rigsadvokat slår fast: Samtykkelov bruges efter hensigten

Samtykkeloven, der kriminaliserer samleje uden samtykke, bliver anvendt efter hensigten.

Det konkluderer Rigsadvokaten, der sammen med statsadvokaterne har fulgt tæt med i, hvordan den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse bliver brugt.

Det fremgår af en pressemeddelelse på anklagemyndighedens hjemmeside.

Lovændringen har blandt andet ført til domme i voldtægtssager, hvor den forurettede var passiv undervejs, oplyser vicestatsadvokat Jessika Auken fra Rigsadvokaten.

- Vi har i løbet af de seneste to år set domfældelser i sager, hvor offeret har forholdt sig passivt under det seksuelle overgreb, og som ligger inden for det nykriminaliserede område, hvor udgangspunktet for strafniveauet er et år og to måneder, siger hun i meddelelsen.

Der har også været sager, hvor retten har vurderet, at det ikke er gået op for den tiltalte, at der ikke var samtykke. I sådanne tilfælde er den tiltalte blevet frifundet, noterer Jessika Auken.

- Vores gennemgang af retspraksis viser altså, at loven er blevet anvendt som forudsat, siger hun.

Lovændringen blev vedtaget i slutningen af 2020 og trådte i kraft 1. januar 2021.

Bestemmelsen førte til, at det strafbare område blev udvidet, så det betegnes som voldtægt, hvis man har samleje med en person, som ikke samtykker.

Hvis en sag om voldtægt inden samtykkeloven skulle føre til dom, krævede det, at offeret var udsat for vold, tvang, trusler eller var i en forsvarsløs tilstand.

Siden samtykkeloven blev indført, er der der sket en stigning i både antallet af anmeldelser, sigtelser og domme for voldtægt. I 2020 var der 1396 anmeldelser mod 2172 i 2021. Sigtelser steg fra 1079 til 1695 i samme periode.

Ifølge Politiken var der i årene 2018-2020 mellem 178 og 255 domme per år for voldtægt, mens der alene i det første halvår af 2022 blev der afsagt 309 domme for voldtægt.

Samtykkeloven er ikke blevet taget godt imod af alle.

Blandt andet har Kristian Mølgard, formand for Landsforeningen for Forsvarsadvokater, udtrykt bekymring for, at loven ville føre til en form for omvendt bevisbyrde.

At den tiltalte vil skulle bevise sin uskyld, i stedet for at anklagemyndigheden skulle bevise den tiltaltes skyld.

- Man risikerer at dømme nogen, som objektivt ikke burde være dømt, fordi de ikke var i stand til at fremstille på en tilstrækkelig overbevisende måde, hvorfor de ikke gjorde noget forkert i situationen, har Mølgaard sagt til DR.

Andre har udtrykt bekymring for, at det ville føre til flere falske voldtægtsanmeldelser. Men netop det er ifølge juraprofessor på Københavns Universitet Trine Baumbach en af de sejlivede myter om samtykkeloven.

- Det kan naturligvis ske, at man fortryder at have haft sex med nogen, men forskningen understøtter ikke, at dette skulle give anledning til at indgive falske politianmeldelser, siger hun i en nyhed fra februar på KU's hjemmeside.

Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse har været et fokusområde for Rigsadvokaten og statsadvokaterne frem til udgangen af 2022.

Det skal være med til at kaste lys over, hvordan bestemmelsen bliver anvendt i praksis, hvilken rækkevidde den har, og hvad strafniveauet er.

Det kan ifølge vicestatsadvokaten gøre anklagerne klogere på, hvordan samtykkebegrebet skal forstås i praksis.

/ritzau/