Et gaderøveri, der fandt sted i Suhrsgade i Maribo tidligt om morgenen tredjejuledag, griber om sig.
I begyndelsen af januar blev to unge mænd på 16 og 18 år anholdt og varetægtsfængslet for et røveri i Suhrsgade i Maribo. I går blev en 21-årig mand anholdt i samme sag. Han er sigtet for trusler mod folk, der vidner i sagen. Han vil i dag blive fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing med henblik på varetægtsfængsling. Han er kendt af politiet i forvejen.