Højesteret har hævet straffen i en grov stalkingsag. Et godt tegn, men ikke nok, siger Dansk Stalking Center.
Højesteret hævede onsdag straffen i en grov sag om stalking fra ubetinget fængsel i ni måneder til et år og tre måneder.
Det er første gang, at landets øverste domstol vurderer domme i denne slags overtrædelser.
Ifølge Lise Linn Larsen, som er direktør i Dansk Stalking Center, er det overordnet et positivt træk, men hun er ikke overvældende begejstret.
- Det her er et signal om, at vi som samfund er begyndt at tage stalking alvorligt, og at vi ser det som et stort problem, siger hun.
- Når det er sagt, kan jeg se på udfaldet af dommene, at der er lang vej endnu i forhold til, om dommene afspejler forbrydelsen.
Ifølge Dansk Stalking Center har Danmark ikke en decideret stalkinglovgivning, og det er derfor ikke selvstændigt kriminaliseret.
Den 1. marts 2012 trådte "Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning" i kraft. I loven indgår et regelsæt, som samler reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, og deri defineres stalking.
- Jeg vil fastholde, at så længe vi kun har loven om tilhold, vil dem, der udsættes for stalking, føle sig svigtet af systemet, fordi de ikke kan få den beskyttelse, de har ret til, siger Lise Linn Larsen.
Hun henviser til systemet i England, hvor man har to niveauer: Et for chikane og et for stalking, hvor sidstnævnte kan give op til fem års fængsel.
- Vi har brug for det samme. En lovgivning, som reelt matcher forbrydelsen, for stalking er vold.
At de to stalkingsager er nået helt til Højesteret ser Lise Linn Larsen som positivt, for det kan betyde meget for de mennesker, som udsættes for stalking.
- Jeg tror, mange vil være glade for, at vi tager det her alvorligt. Problemet er bare, at det er alt for sent.
- Den grove af de her to sager har stået på i tre år nu, og først derefter får man at vide, at der er kommet en fængselsstraf på 15 måneder. Men skaden er jo sket for længe siden.