Annonce
112

Stor gruppe kvinder gik imod TikTok-mand: Mange var efter mig

En 30-årig mand, der er kendt som TikTok-manden, anklages for adskillige tilfælde af voldtægt, vold, krænkelser og ulovlig tvang. Onsdag er retssagen imod ham begyndt. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters

Den 30-årige mand blev anmeldt af stor gruppe kvinder for overgreb. Mange var efter ham, siger han i retten.

I december 2020 oprettede en kvinde en gruppe på Facebook. Den skulle samle ofre for en nu 30-årig mands overgreb og krænkelser.

Og i maj året efter gik en gruppe på 56 piger og kvinder via en advokat til politiet og anmeldte manden, der er kendt som TikTok-manden.

Onsdag har den 30-årige taget plads i Københavns Byret, hvor han bliver afhørt af specialanklager Anders Larsson i den omfattende voldtægtssag, der rejst imod ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her forklarer den 30-årige, at han er blevet udstillet på sociale medier. Men han kan ikke rigtig forklare, hvorfor han skulle udsættes for det.

- Jeg ved ikke, hvorfor der skulle være en facebookgruppe.

- De sidder pænt og sviner mænd til, siger han videre.

Anklageskriftet imod ham tæller 36 forhold, der skal være sket i løbet af ti år. Voldtægt, vold, krænkelser, trusler og ulovlig tvang. I alt er der ifølge anklageskriftet 26 ofre, hvoraf flere var mindreårige under 15 år.

Han nægter sig skyldig i næsten alle forhold. Alle anklager om voldtægt og krænkelser nægter han sig skyldig i.

Anklageren borer i, hvorfor så mange er kommet med anklager imod ham.

- Jeg ved, at der var mange efter mig. Jeg har fået en masse trusler, men mange er også tomme trusler, siger den tiltalte.

Han svarer stille og roligt på anklagerens spørgsmål. Han er iført en grøn skjorte og grå bukser. Hans hår er kortklippet i siderne og krøllet på toppen.

Han har haft kontakt til unge piger og kvinder på sociale medier. Blandt andet var han på TikTok.

- Jeg er meget på. Jeg er meget sådan se mig-agtig. Jeg kunne godt lide at have mange følgere. Jeg kunne godt lide, at mange fulgte mine videoer, siger han.

Den 30-årige beretter også om en barndom, hvor han i lang tid var anbragt. Og da hans forsvarer spørger ham til, hvorfor det var vigtigt med følgere på TikTok, svarer han, at manglede anerkendelse.

Anders Larsson fremlægger i retten også mailkorrespondancer, som TikTok-manden havde med to unge kvinder, som dog ikke er ofre i sagen. Han skrev til dem for at høre, om de ville promovere tøj på sociale medier.

Den 30-årige fik den ene til at sende sit Snapchat-navn, så han kunne tilføje hende her.

- Ud fra hvad jeg er kommet frem til, har tiltalte ikke beskæftiget sig med promovering af tøj. Men kontakten kan også ses som en måde at komme i dialog med kvinder på, siger Anders Larsson.

Den tiltalte forklarer derimod, at der var tale om tøjpromovering. Han blev kontaktet af en kvinde, som han ikke kan huske efternavnet på.

- Hun spørger, om jeg vil hjælpe med at skaffe nogle piger, siger han.

I afhøringen spørger anklageren også tiltalte, om det var hans hobby at møde piger. Men det afviser han.

Anklageren vil gøre brug af særlig paragraf, der kan sprænge strafferammen i særligt grove sager. Muligvis vil der være krav om forvaring. Det vil blandt andet bero på en vurdering fra en mentalundersøgelse, som endnu ikke er færdig.

Byretten skal bruge mere end 30 retsmøder på sagen. Dommen ventes i juni.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Illustration shows TikTok app logo
    En 30-årig mand, der er kendt som TikTok-manden, anklages for adskillige tilfælde af voldtægt, vold, krænkelser og ulovlig tvang. Onsdag er retssagen imod ham begyndt. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Annonce
112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme