Annonce
112

Tiltalt for Field's-drab har stadig voldelige og morbide tanker

En 23-årig mand, der er tiltalt for drab og drabsforsøg i Field's sidste år, var sindssyg i gerningsøjeblikket, konkluderer Retslægerådet. Sagen afsluttes i Københavns Byret 5. juli. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En 23-årig mand, der er tiltalt for drab og drabsforsøg i Field's, er sindssyg, lyder det i mentalerklæringen.

Den tiltalte i Field's-sagen er sindssyg, og så har han trods behandling med antipsykotisk medicin fortsat morbide og voldelige tanker, som han ikke kan afvise at handle på i fremtiden.

Sådan lyder nogle af punkterne i en mentalerklæring om den 23-årige mand, som specialanklager Søren Harbo onsdag har læst op i Københavns Byret.

- Han er udtalt tankeforstyrret med karakter af vrangforestillinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han tager ikke afstand fra at handle på stadig morbide tanker, selv om han er i behandling, læser specialanklageren blandt andet op.

Den 23-årige er normalbegavet. Han udviser en stærkt svækket følelsesmæssig respons, lyder det i erklæringen.

Tiltalte kan ikke med sikkerhed afvise, at han en dag i fremtiden kan handle på stemmerne og tankerne, han oplever. Han har eksempelvis tanker om kannibalisme, morbide voldsfantasier samt tanker om at slå andre ihjel og spise dem i selvforsvar.

Retslægerådet konkluderer, at den 23-årige er sindssyg og også var sindssyg i gerningsøjeblikket - den 3. juli 2022, hvor tre personer blev skuddræbt, og flere andre blev såret, i shoppingcentret Field's.

Anklagemyndigheden går efter at få den tiltalte idømt en dom til anbringelse på Sikringsafdelingen i Slagelse. Det vil sige en psykiatrisk anbringelse uden slutdato på den retspsykiatriske afdeling i landet, hvor de farligste personer med sindslidelser opholder sig.

Det er under sagen kommet frem, at den tiltalte på gerningstidspunktet oplevede, at han var i en film eller et computerspil, og at han mente, at han hjalp folkene i Field's ved at skyde dem.

Også hans forsvarer, advokat Luise Høj, går efter en anbringelsesdom til den 23-årige.

Den tiltalte er opvokset under gode og kærlige forhold med god kontakt til begge sine forældre. Men han havde - og har stadig - det svært ved at begå sig socialt.

I barndommen fik han psykiske problemer og var i en længere periode indlagt.

Han fik antipsykotisk medicin, som virkede, og behandlingen ophørte, da han var i sine tidlige teenageår. Men for nogle år skete der en forværring. Den i dag 23-årige mand fik tanker om, at nogle ville skade ham, og på et tidspunkt begyndte han at gå med kniv for at være klar til at forsvare sig.

Diverse lægenotater beskriver, at han havde hallucinationer, vrangforestillinger og oplevede en frygt for, at andre ville ham det ondt.

I januar sidste år henvendte han sig til en psykiatrisk akutmodtagelse for at få hjælp til de psykotiske symptomer, han udviste. Hans tanker om at ville skade andre var eskaleret, lyder det.

Han kom i ambulant behandling og fik forskellige slags antipsykotisk medicin, og vurderingen var, at han havde en effekt af det. I maj 2022 fortalte han, at tankerne om at slå andre ihjel var nedtonet, men at selvmordstanker fyldte mere.

Den 23-årige blev nedtrappet i dosis, som han fik en "beskeden" mængde antipsykotisk medicin, inden skyderiet fandt sted i shoppingcentret Field's på Amager.

Han har ikke før været voldelig over for andre mennesker eller dyr, og han har ikke før gjort noget ulovligt, har han oplyst.

Sagen mod den 23-årige ventes afgjort den 5. juli.

/ritzau/

  • Fields-sagen begynder i Københavns Byret
    En 23-årig mand, der er tiltalt for drab og drabsforsøg i Field's sidste år, var sindssyg i gerningsøjeblikket, konkluderer Retslægerådet. Sagen afsluttes i Københavns Byret 5. juli. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

112

128 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning