Annonce
112

To mænd frifindes for halvt ton kokain i PET-aktion

I godt to år spillede agenter i PET skuespil for at få samlet beviser mod to mistænkte i en stor narkosag.

I en usædvanlig narkosag med flittig brug af PET-agenter har Østre Landsret torsdag frifundet to mænd for det tungeste forhold.

De to frifindes for at ville smugle et halvt ton kokain fra Sydamerika til Danmark.

Under flere møder talte de med PET's agenter om sejlprojektet, som skulle udløse en betaling på en million euro.

Men landsretten er ikke blevet overbevist om, at de faktisk havde vilje til gennemføre kriminaliteten.

De tiltalte har sagt, at de i forhold til kokainsmugleri fra Sydamerika blot snakkede PET's agenter efter munden for at kunne holde dem inde i varmen, når det gjaldt transporter af hash.

- Der må tages højde for, at de tiltalte anså agenterne for at være attraktive kriminelle samarbejdspartnere, forklarer retsformanden, landsdommer Peter Thønnings.

Darko Babovic på 37 år idømmes fængsel i fem år for i alt 400 kilo hash. I byretten fik han derimod fængsel i 15 år.

10 års fængsel er resultatet i forhold til den 39-årige Henrik Paw Olsen. Straffen skal afsones, når han kan udskrives fra psykiatrisk afdeling. I byretten lød resultatet på anbringelse og 15 års fængsel.

En enkelt af de seks dommere i landsretten stemmer dog for at finde mændene skyldige i kokaintransporten - men "kun" for 100 kilo.

Formentlig er der tale om den længste agentoperation nogensinde. Den begyndte i november 2011, da PET-agenter rejste til New York, hvor de skulle støde ind Henrik Paw Olsen i en hotellobby.

Planen lykkedes. En agent, der udgav sig for at være leder i et transportfirma, nød bylivet i den amerikanske storby i selskab med Olsen.

Et visitkort fra Imex-Logistics med foto af flere kassevogne og en hjemmeside indgik i den historie, som agenterne havde konstrueret.

Et halvt års tid senere bar indsatsen frugt. Olsen kontaktede PET-agenten, og derefter blev det til cirka 24 møder om kriminalitet gennem to års tid, før politiet endelig skred til anholdelse.

Undervejs kørte PET i samarbejde med andre landes politi 147 kilo hash fra Spanien til Danmark for de dømte.

Et andet smugleri af hash faldt dog til jorden, selv om agenterne var kørt i stilling nær Sevilla i det sydlige Spanien.

Den længere straf til Olsen skyldes, at han også er dømt for at ville sejle 1,6 ton hash med skibet Naomi til Danmark og for et forsøg på at få 5-7 kilo kokain eller amfetamin hertil.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt