Annonce
112

Ung mand får betinget fængsel for dødbringende MDMA-drik

Selv om han er skyldig i sin 16-årige kammerats død, kunne en 18-årig mand onsdag forlade Retten i Næstved som en fri mand. Foto: Claus Bech Andersen/Ritzau Scanpix

En tragisk sag om en 16-årig drengs død resulterer i, at hans kammerat straffes med fængsel.

En 18-årig mand straffes med fire måneders betinget fængsel for at have givet en sodavand med stoffet MDMA til en 16-årig kammerat, som døde efter at have drukket af flasken.

Retten i Næstved finder det bevist, at den 18-årige er skyldig i uagtsomt manddrab.

Omvendt afviser dommeren og de to domsmænd påstanden om, at den tiltalte burde have indset, at kammeraten risikerede at dø. Derfor frifindes han for anklagen om forsætlig fareforvoldelse.

- Vi har i den forbindelse lagt væk på, at tiltalte advarede om, at der var tale om en farlig drik, siger retsformand Christian Rønneberg.

- Der er tale om en ulykkelig sag, hvor en 16-årig dreng har mistet livet. Det er der ikke nogen, der har ønsket, lyder det videre.

Det var om aftenen 26. oktober i år, at 16-årige Marcus Christensen og en gruppe kammerater var samlet hos den nu dømte i hans lejlighed i Dianalund på Sydvestsjælland.

Til at hjælpe stemningen på vej havde gruppen skaffet rigeligt med stoffer, og på et tidspunkt blandede den 18-årige knap et gram MDMA i en flaske Faxe Kondi.

Særligt Marcus Christensen drak af flasken, og ud på aftenen fik han det dårligt. Han blev bleg, stiv og begyndte at ryste. Og klokken 01.46 trak han vejret for sidste gang på Rigshospitalet i København.

Under retssagen erkendte den 18-årige, at der var tale om en usædvanligt stærk blanding. Det kom også frem, at Marcus Christensen kun en enkelt gang tidligere havde prøvet det farlige stof.

Netop disse omstændigheder fremhæver retten da også som en slags skærpende omstændigheder.

- Tiltalte har taget et meget stærkt stof, som han har lavet en meget stærk drik ud af det. Det har han givet til en 16-årig dreng, som ikke havde megen erfaring med det, siger retsformanden.

Det lille retslokale i Næstved har dagen igennem været fyldt til bristepunktet med pårørende til både den tiltalte og den afdøde.

Inden dommen faldt, krydsede Marcus Christensens far retslokalet for at omfavne den 18-årige, som altså er skyld i sønnens død.

Den tiltalte har siddet fængslet siden 27. oktober. I forlængelse af onsdagens dom kan han forlade retten som en fri mand. Den betingede fængselsstraf indebærer, at den 18-årige skal udføre 100 timers samfundstjeneste.

Det er mindre end et år siden, at en anden dreng på Sydsjælland døde efter at have indtaget MDMA. Dengang - i februar 2018 - var offeret den blot 15-årige Adam Buk fra Haslev.

Efterfølgende blev en 17-årig dreng dømt for uagtsomt manddrab ved Retten i Næstved for at have solgt stoffet til Adam Buk og hans jævnaldrende kammerat. I den sag lød straffen på et halvt års betinget fængsel.

  • RB PLUS Lyden af dobbeltdrab blev optaget på mobil
    Selv om han er skyldig i sin 16-årige kammerats død, kunne en 18-årig mand onsdag forlade Retten i Næstved som en fri mand. Foto: Claus Bech Andersen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

112

Stoppet med tåregas i bilen

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt