Annonce
112

Veltrænede mænd i blåt tøj fængslet for drab i Dragør

To mænd skal tilbringe de første ti dages varetægtsarrest i isolation. De er sigtet for drab på 54-årig mand.

To drabssigtede mænd havde tydeligvis måttet aflevere deres eget tøj til politiet, inden de mandag eftermiddag blev ført ind i Københavns Byrets afdeling for grundlovsforhør i Slutterigade ved Nytorv.

Mændene var begge iklædt blå trøjer og bukser, da de med få minutters mellemrum tog plads i det lille retslokale foran dommer Helle Hastrup, som efter få minutter valgte at lukke retsmødet for tilhørere.

Inden da nåede specialanklager Laura Birch fra Københavns Politi at læse sigtelsen mod mændene op. De er sigtet for drab og medvirken til drab på en 54-årig mand, som søndag aften blev stukket ihjel på Dragør Fort på Amager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manden blev dræbt af flere knivstik i brystkassen, fremgår det af sigtelsen.

Den ældste af mændene - en hærdebred 31-årig herre med fuldskæg og en tatovering på halsen - er mistænkt for at have deltaget i planlægningen af drabet.

Den yngste, en 28-årig tilsyneladende veltrænet mand, var ifølge sigtelsen sammen med en endnu uidentificeret kumpan med til at begå selve drabet, som skete ved, at den 54-årige mand fik flere knivstik i brystet.

Identiteten på den dræbte blev læst op i retten. Men det er strafbart at fortælle, hvem han er. Dommer Helle Hastrup efterkom nemlig en begæring fra Laura Birch om at nedlægge et navneforbud.

Også de sigtede fik deres identitet beskyttet af et navneforbud. Det skete efter begæring fra advokaterne Martin Andersen og Poul Helmuth Petersen.

En lang række tilhørere var mødt op i retsbygningen i Slutterigade for at overvære retsmødet. Og på grund af den begrænsede plads i retslokalet blev flere tilhørere - heriblandt to repræsentanter fra pressen - nægtet adgang til retsmødet.

Retsbygningen var også præget af en rig tilstedeværelse af politifolk, som nidkært førte opsyn med, hvem der var til stede. Alle blev bedt om at oplyse navn og cpr-nummer. En af betjentene skrev oplysningerne ned på en lille blok, han havde i lommen.

Ud over de to mænd var et ukendt antal uidentificerede medgerningsmænd efter politiets opfattelse med til at forberede og planlægge drabet. Det fremgår af sigtelsen, som blev læst op af Laura Birch.

Hvorledes de to mænd stiller sig til sigtelsen, vides ikke. Det blev nemlig ikke nævnt, inden tilhørerne blev bedt om at forlade retslokalet.

Efter et knap to timer langt retsmøde valgte Helle Hastrup at varetægtsfængsle begge mænd. Det gjorde hun, for at de på fri fod ikke skal have mulighed for at lægge hindringer i vejen for politiets videre efterforskning.

Helle Hastrup valgte at gøre brug af retsplejelovens mulighed for at varetægtsfængsle de to i isolation. Det betyder, at de bliver fuldstændig afskåret fra fællesskab med andre arrestanter. De to skal foreløbig sidde fængslet i 24 dage, heraf de 10 i isolation.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud