Annonce
112

Vidne husker lyd fra dødsulykke som noget fra en racerbane

Tirsdag sidder en 37-årig mand på anklagebænken ved Retten i Glostrup. Han er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder og vanvidskørsel. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Bilist nægter sig skyldig i sag om vanvidskørsel, som kostede 34-årig mand livet i Rødovre.

- Jeg kan huske en bil, der speeder fuldstændigt vanvittigt op. Det lyder som noget fra en racerbane.

Sådan fortæller en mand, der tirsdag er indkaldt som vidne i en sag, hvor en 37-årig mand sidder på anklagebænken ved Retten i Glostrup.

Han er tiltalt for - under påvirkning af kokain og lattergas - at have torpederet en række biler på Avedøre Havnevej i Rødovre med mindst 140 kilometer i timen. Ved ulykken, der skete 31. januar i år, omkom en 34-årig mand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg havde en fornemmelse af, at jeg blev passeret med langt over 100 kilometer i timen, siger vidnet.

Anklagemyndigheden mener, at der var tale om vanvidskørsel. Kravet er en fængselsstraf på mindst fire år.

Tiltalte, der siger, at han ikke husker meget fra hændelsen, nægter sig skyldig.

Han mener, at han kørte stille og roligt forud for ulykken, fordi han ikke havde travlt.

- Men man kører vel altid lidt hurtigere, end man må, fortæller han tirsdag i retten.

Musikken bragede ud af bilens højttaleranlæg, mens en kammerat, der sad på passagersædet, sad og så ned i sin telefon. Af den grund opfattede vennen ikke, hvad der skete forud for ulykken.

Kammeraten fortæller i retten, at han ikke registrerede, at tiltalte, der har tatoveringer langt op ad halsen og på hænderne, skulle have kørt for stærkt.

Alt imens sad en række pårørende til afdøde i retslokalet. Flere af dem var berørt af situationen.

Flere biler holdt for rødt lys, da tiltalte, der førte en Audi, ifølge anklagemyndigheden overskred hastighedsgrænsen i området med mere end 100 procent.

Ifølge en erklæring fra en bilinspektør var Audien ombygget, så den havde en større motorkraft, uden at være blevet godkendt ved syn.

Tiltalte, der havde købt bilen af en kammerat et par uger inden ulykken, fortæller i retten, at han endnu ikke havde haft mulighed for at teste bilens vejgreb.

Han oplyser, at han to dage før ulykken havde taget kokain. Men han afviser at have inhaleret lattergas.

Ved ulykkesstedet blev der fundet to lattergaspatroner. Dem kender han ikke noget til, lyder det.

Fire biler blev beskadiget under ulykken, hvoraf den ene - en Peugeot - brød i brand.

Ejeren af Peugeoten, der også er indkaldt som vidne i sagen, erindrer, at hun bliver ramt bagfra med over 100 kilometer i timen, fortæller hun.

Hun vurderer farten ud fra, at hun førhen er blevet påkørt bagfra med en fart på 70 kilometer i timen. Den episode beskriver hun som "stille og rolig" i forhold til det, hun blev udsat for under dødslykken i januar.

Ud over anklagen i forbindelse med dødsfaldet er den 37-årige tiltalt for at have udsat to andre personer for fare.

Sagen fortsætter mandag ved Retten i Glostrup.

/ritzau/

  • Straffesag om kvindes tilslutning til Islamisk Stat
    Tirsdag sidder en 37-årig mand på anklagebænken ved Retten i Glostrup. Han er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder og vanvidskørsel. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik