Annonce
Lokal nyt

Borgmestre ønsker hurtigbusser til Køge

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Togbusser og skift til tog tager for lang tid, og pendlerne vil flygte fra DSB, forudser lokale borgmestre.

Få dage før et større sporarbejde på Sydbanen betyder lukning af en stor del af strækningen og togbusser til de lokale pendlere i næsten et halvt år, kommer borgmestrene fra Guldborgsund, Lolland og Vordingborg kommuner og formanden for Greater Copenhagen nu på banen for at få politikerne på Christiansborg til at finde løsninger på den øgede transporttid og forventet ekstra pres på motorvejene.

Det er i et åbent brev til transportminister Ole Birk Olesen, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og Folketingets transportudvalg, at borgmester John Brædder i Guldborgsund, Holger Schou Rasmussen i Lolland og Mikael Smed i Vordingborg Kommune sammen med formanden for Greater Copenhagen Frank Jensen opfordrer til, at politikerne på Christiansborg hurtigst muligt finder alternative løsninger, som kan imødegå udfordringen.

- En hel landsdel kobles bogstaveligt talt af et sammenhængende Danmark, når sporarbejdet på Sydbanen for alvor går i gang i slutningen af marts måned, skrives i det åbne brev til politikerne i København.
I brevet påpeges specielt den meget længere rejsetid for de daglige pendlere.

- Det er fuldstændigt uholdbart for landsdelen og i særdeleshed for pendlerne, der i en periode på knap tre år skal forholde sig til en væsentligt øget transporttid på grund af forskellige sporarbejder, skriver de tre borgmestre og Greater Copenhagen-formanden i brevet.

Ligesom der forudses en flugt fra den kollektive trafik til personbilen, hvilket giver to problemer; øget trængsel på motorvejen til og fra København, samt at pendlerne med stor sandsynlighed ikke umiddelbart vender tilbage til den kollektive trafik.

De tre kommuner og Greater Copenhagen anmoder i brevet til landspolitikerne om, at der hurtigst muligt findes alternative løsninger, som kan imødegå udfordringen.

Der bliver i det åbne brev givet et løsningsforslag lydende på en hurtigbus fra henholdsvis Nykøbing og Vordingborg til Køge, så pendlerne slipper for turen med togbus sydfra først til Næstved og derefter skift til tog. I stedet kunne den direkte busforbindelse skabe kontakt til S-tog fra Køge mod København - og retur.

- Det handler i høj grad om at skabe et alternativ, der tidsmæssigt kan modsvare togdriften, og derfor er togbusser med stop på hver station ikke attraktivt, skriver borgmestrene.

En løsning af denne karakter er ifølge borgmestrene afgørende for, at pendlerne forbliver i den kollektive trafik og ikke sætter sig i egen bil, som vil have omkostninger miljømæssig og skabe endnu mere trafik på motorvejene.

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt