Fredag aften vises dokumentaren "Davids dæmoner" om en mand fra Guldborg, hvis store arv ikke gav ham et lykkeligt liv.
Anmeldelse af dokumentaren:
DR-DOKUMENTAR "Ja det er far. Jeg vil bare sige hej til jer. Husk på at pengene ikke varer evigt. Og få nu noget fornuftigt ud af de sidste millioner, for der kommer ikke flere, når jeg er væk. Og lov mig at holde fred, for der er ikke noget så kedsomt som de skide penge. Bare jeg ikke nogen sinde havde fået dem. For så havde jeg måske haft en familie. Men sådan skulle det ikke være".
Således lyder de første sætninger i DR2-dokumentaren "Davids dæmoner". Ordene er Svend Veels. Indtalt på diktafon på hans dødsleje. Til sønnen David, som bor nabo til herregården Vilhelmsdal ved Guldborg. Herregården, som Davids farfar Knut havde erhvervet for nogle af de mange millioner, han havde tjent på at bygge typehuse i begyndelsen af 1960'erne.
At Svend Veel havde god grund til at tale direkte til sønnen David, skal vi ikke mange minutter ind i dokumentaren for at forstå. For hvis der er noget, som David absolut ikke gør, så er det at bruge sin kæmpe arv fornuftigt. Tværtimod så har man svært ved at forestille sig større destruktiv ødselhed end den, David fremviser.
Druk, vold, narkomisbrug og prostituerede i Danmark og Colombia er blot nogle af ingredienserne i Davids ørkesløse liv, kombineret med et tandsæt i guld og diamanter til mere end 100.000 kroner.
David har tillige fået tatoveret dæmontænder i underansigtet, præcis samme sted som hans far fik amputeret ved en kræftoperation.
"Jeg elskede min far. Min far er min Gud", proklamerer David Veel, mens vi ser video fra en tilsyneladende lykkelig barndom, hvor far og søn er på fisketur. Som dog hurtigt bliver efterfulgt af billeder af en døddrukken far med et jagtgevær, som David fortæller, at hans far skød efter ham med.
Destruktiv vej
"Jeg er ikke bange for at dø. Og det giver mig mulighed for at udfolde mig fuldt ud", filosoferer David i en af sine få klare øjeblikke. Og den destruktive vej, han går ad, har han ikke fra fremmede. Faderens dæmoner, udsprunget af et kolossalt alkoholmisbrug, gjorde ham til læremester for sønnen, som allerede som 12-årig røg pibe og drak snaps med sin far på fisketurene.
Allerede som 16-årig kaster David sig ind i kriminalitet, og han har fået seks domme for 34 forhold indtil nu, hvor han er 32 år. Og i den lille time, som dokumentaren varer, følger vi tillige David til Colombia, hvor han i narkobyen Medellín lever livet på første klasse blandt ludere og lommetyve. Det er alt sammen yderst eksotisk, og forskellen på penthouselejligheden i narkobaronen Pablo Escobars hjemby Medellín og det lille landarbejderhus ved landevejen i Guldborg på Falster kan vel næppe fremstå større. Men i længden bliver man også træt af at høre og se på David Veels selvdestruktive tour de force.
Bevares, man kan ikke frakende "Davids dæmoner" både eksotiske og underholdende elementer. Men samtidig melder spørgsmålet sig om, hvad vi skal have ud af en dokumentar som denne. For den smadrede unge mands floskler og lommefilosofier fører ikke rigtig nogen vegne hen.
Man tager sig adskillige gange i at tænke, om der dog ikke burde være en voksen til stede. Men det ville jo nok bare ødelægge underholdningen.
"Davids dæmoner" sendes på DR2 fredag klokken 21.30. Kan også ses på DR.dk