Annonce
Lolland

Farvel-dag på skolen på Fejø

De to lærere på satellitafdelingen, Susy Pagh (bagerst) og Ann-Mai Hansen (forrest), havde i går arrangeret en hyggedag med børnene på Fejø Skole. Det var dog ikke alle børnene, der kunne deltage på grund af covid-19. Men de fire, der kunne, fik en fin dag med deres lærere. Foto: Privat

Fredag var det sidste skoledag på satellitafdelingen på Fejø, men mandag ringer klokken atter ind.

FEJØ Horslunde Realskole valgte i december grundet en presset økonomi at lukke sin satellitafdeling fra 0.-4. klasse på Fejø per 28. januar, så fredag oprandt tiden til at sige farvel. Farvel til at være en skole, som på en dispensation havde fået lov til at være en del af en privatskole. Farvel til et samarbejde om børnenes skolegang. Farvel til skoledage på både Fejø og i Horslunde. Farvel til den givne økonomi, det indebar. Og ikke mindst et farvel til de to lærere, Susy Pagh og Ann-Mai Hansen, som har stået for undervisningen på satellitafdelingen.

Fredagen blev derfor brugt på at hygge sig sammen, lærere og elever.

- Vi har arrangeret en hyggedag med børnene, og vi har heldigvis nogle meget søde forældre, som har sørget for alt, hvad vi skal bruge, for at det føles som en fin sidste dag, blandt andet godteposer til børnene, fortalte lærer Ann-Mai Hansen.

Hun havde desuden selv fået en sød gavekurv fra forældrene og gaver fra kollegaerne på skolen og i Børne- og Kulturhuset, som rummer børnehaven med mange af de kommende skolebørn på øen.

- Det er blevet til en overvældende og fin dag.

For Ann-Mai Hansen drejer det sig også om et uomtvisteligt farvel, og for hende venter nu en stilling på hhx på Celf i Nakskov. For Susy Pagh venter derimod en fortsættelse på skolen med børnene. Forældrene har nemlig aftalt med hende, at hun skal undervise deres børn i de fem måneder frem til sommerferien. Det sker, som tidligere omtalt i Folketidende, som selvfinansieret hjemmeundervisning i skolens lokaler i Børne- og Kulturhuset, mens der arbejdes på den langsigtede løsning.

Det er nu slut med, at skolen på æbleøen er en bid af Horslunde Realskole. Foto: Jan Knudsen/arkiv

Goddag-dag på mandag

Så selv om det fredag var farvel-dag på skolen, er det allerede mandag goddag-dag for Susy Pagh og seks af de syv elever, som gik på satellitafdelingen, da den blev bebudet lukket. Forældrene til en enkelt elev i 0. klasse har nemlig valgt at takke ja til tilbuddet fra Horslunde Realskole om at blive hentet af en skolebus på havnen i Kragenæs og fortsætte skolegangen i Horslunde. Men de øvrige vil have deres børn til at gå i skole på øen.

Det ærgrer skolelederen på Horslunde Realskole, at der ikke kommer flere.

- Vi havde selvfølgelig håbet, at der var flere forældre til de mindste elever på Fejø, der havde taget imod tilbuddet om at lade deres børn gå i skole på Horslunde Realskole, siger skolelederen på Horslunde Realskole, Karoline Rubech Krøyer Jensen.

Ikke mindst fordi der jo allerede går flere af de større elever fra Fejø på skolen. Det gælder både på 4., 5., 6. og 7. klassetrin, nævner hun.

- Men vi er glade for den elev, der kommer, og jeg ved, at eleven glæder sig.

Skolelederen ville gerne have været på besøg fredag sammen med formanden for skolebestyrelsen for at sige pænt farvel og tak til de to lærere, som de har måttet opsige i forbindelse med lukningen af satellitafdelingen, men det måtte de desværre opgive på grund af pludselig sygdom.

Formanden for skolebestyrelsen betoner, at Horslunde Realskole har været utrolig glad for samarbejdet, mens det har stået på. Det vil sige lige siden, satellitafdelingen blev en realitet i 2016.

  • De to lærere på satellitafdelingen, Susy Pagh (bagerst) og Ann-Mai Hansen (forrest), havde i går arrangeret en hyggedag med børnene på Fejø Skole. Det var dog ikke alle børnene, der kunne deltage på grund af covid-19. Men de fire, der kunne, fik en fin dag med deres lærere. Foto: Privat
  • Det er nu slut med, at skolen på æbleøen er en bid af Horslunde Realskole. Foto: Jan Knudsen/arkiv
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet