Annonce
Bolig og livsstil

Basims festivalminder: Tilfældige kys og et kæmpe kulturchok

Basim vandt det danske melodigrandprix tilbage i 2014 med nummeret "Cliche Love Song. Her optræder han med nummeret i forbindelse med et arrangement til årets Eurovision, som det år blev afholdt i København. (Arkivfoto) Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

På sin første festival valgte den unge musiker at tage hvide sko på. Ikke super smart set i bakspejlet, lyder det fra Basim, som her deler sine festivalminder.

Han er hjernen bag dette års soundtrack til realityprogrammet "Paradise Hotel".

"Du gør det godt", som nummeret hedder, går fuldstændig i tråd med den musik, den 28-årige hitmager Basim ellers producerer - han skriver nemlig de bedste festsange, når det er vinter og mørkt, og han længes efter sommeren.

Netop sommer og fest trækker ofte store paralleller til de danske festivaler, som igen i år er aflyst.

Derfor ser den unge sangstjerne tilbage på sine mest mindeværdige festivalmomenter:

Hvad er din yndlingsfestival og hvorfor?

- Det er svært, men Smukfest er nok min yndlings. Der er uden tvivl det fedeste backstageområde. Det er vanvittigt med restauranter og god stemning.

- Der er noget over Smukfest, som ikke findes andre steder, siger Basim.

Hvad er din mest mindeværdige oplevelse som optrædende på en festival?

- Der er mange! En af mine første festivaloplevelser var på Smukfest.

- Jeg var 16 år og spillede på Rytmehans-scenen. Jeg kan huske, at det var vanvittigt ikke at skulle synge X Factor-sange, men mine egne sange!, siger Basim, som kom på fjerdepladsen i den allerførste udgave af det populære program, som strøg over skærmen i 2008.

- Der var anmeldelser af koncerten, og jeg husker ret tydeligt, at jeg blev sammenlignet med Thomas Helmig i en af dem, lyder det fra Basim.

Hvad er din mest mindeværdige oplevelse som gæst på en festival?

- Det var på Roskilde Festival. For et par år siden var det første gang, at jeg var der. Det var så mærkeligt at se den festival i virkeligheden! Jeg har kun set den på fjernsyn, og på bedste Løvernes Konge-facon sagde min far: "Der må du aldrig gå hen".

- Bare det at være dér var et kulturchok! Jeg har aldrig set så mange telte på en gang, fortæller Basim.

Hvad er det mest nyttige, du har haft med på festival?

- Det bedste er et nøglekort til et hotelværelse. Jeg synes, det var fedt at sove på hotel, sidst jeg var på Roskilde Festival.

- Jeg elsker at tage på udflugt og lave bål, men Roskilde Festival er bare next level vildmark.

Hvad er det mest unyttige, du har haft med på festival?

- En kæreste. Ej, nej! Jeg tror, det var, da jeg første gang var på Roskilde Festival, havde jeg hvide sneakers på.

- Det var ret dumt, men man vil gerne se fresh ud. Men det er man så også kun i et kvarter, indtil man kommer på pladsen, hvor de bliver smadret.

Hvad kommer du til at savne mest ved ikke at skulle på festival i år?

- Jeg kommer nok til at savne tilfældige, fulde mennesker, som kommer forbi og giver et kys og siger: "Ej er det dig? Jeg stemte på dig i X Factor".

- Det, jeg oplevede på Roskilde Festival, var, at der er så meget kærlighed. Jeg vil også savne at få nogle livemusikalske oplevelse.

Basim fik som ung sit gennembrud i "X Factor", og siden har han levet af at synge og skrive musik. (Arkivfoto) Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
  • Basim, Melodi Grand Prix
    Basim vandt det danske melodigrandprix tilbage i 2014 med nummeret "Cliche Love Song. Her optræder han med nummeret i forbindelse med et arrangement til årets Eurovision, som det år blev afholdt i København. (Arkivfoto) Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
  • Sophia Juliane Lydolph
    Basim fik som ung sit gennembrud i "X Factor", og siden har han levet af at synge og skrive musik. (Arkivfoto) Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt