Annonce
Bolig og livsstil

Dækker din forsikring? Du har selv ansvar for din kloak

Når du køber et hus, har du ikke nogen chance for at kende kloakkens tilstand - den er nemlig ikke beskrevet nogen steder. Det kræver faktisk, at du får foretaget en tv-inspektion for at få et øjebliksbillede. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Der kan vente en stor regning under dit hus, hvis ikke du er forsikret rigtigt. Se her, hvordan du sikrer dig den bedst mulige dækning af kloakken.

Kloakken er ikke en del af det lovmæssige huseftersyn, og den fremgår ikke af tilstandsrapporten. Men den del af kloakken, der ligger på matriklen, er dit ansvar, når først du har sat dit underskrift på købsaftalen.

Og det betyder, at du kan brænde nallerne, hvis der opstår problemer i dybet.

- Der er mange, der går galt i byen i forhold til ulovlige installationer, der mangler, fordi de ligger ude i grunden og ikke er en del af ejerskifteforsikringens standard, siger konsulent Anja Lintrup fra Forsikringsoplysningen under Forsikring & Pension.

Der er to aspekter, du skal have for øje, når du skal sikre dig mod uforudsete omkostninger fra kloakken.

Den ene drejer sig om, hvis der skulle vise sig at være ulovlige installationer. Den anden handler om brud og skader.

De dækkes af to forskellige forsikringstyper.

- Man kan købe en udvidet ejerskifteforsikring som for eksempel dækker fejlkonstruktioner og ulovlige installationer. Det kræver dog, at de var ulovlige, da de blev udført, siger Anja Lintrup.

- Men de enkelte selskabers udvidede dækning er forskellige, så man skal nærlæse, hvad den dækker over, tilføjer hun.

Her skal du have øje for ulovlighedsdækning, om følgeskader er dækket, og om nogle typer af installationer ikke er dækket - for eksempel dræn.

Den anden del, der drejer sig om skader og brud på rør og ledninger, falder ikke ind under ejerskifteforsikringen. Her skal du derimod have fat i en udvidet rørskade- og stikledningsforsikring.

Den dækker nemlig også de skjulte rør, fortæller Tom Lisberg Ewers, som er autoriseret kloakmester og forhenværende formand for Danske Kloakmestre.

- Mange forsikringer dækker ellers kun til skelbrønd, men hvis den skelbrønd står fem meter inde i haven, så er man ikke dækket ud til skellet, siger han.

Han bemærker, at forsikringen ikke betyder, at du får en ny kloak. Du får lappet den, man har.

- Hvis du laver en bule i bilens forskærm, får du jo heller ikke hele bilen malet - kun forskærmen. Så forsikringen dækker skader, men skifter ikke kloakken, selv om den trænger, siger han.

Er du ikke ordentligt dækket, kan det betyde, at pengene fosser lige ud i kloakken. Skal du have skiftet kloakken, skal det meste af haven ofte graves op.

- Vi har eksempler på, at folk har stået med regninger på mellem 100.000 og 150.000 kroner, fordi de ikke har fået ordentlig rådgivning om forsikring, siger han.

/ritzau fokus/

  • forsikring
    Når du køber et hus, har du ikke nogen chance for at kende kloakkens tilstand - den er nemlig ikke beskrevet nogen steder. Det kræver faktisk, at du får foretaget en tv-inspektion for at få et øjebliksbillede. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Bolig og livsstil

Huspriser begynder at minde om gylden tid under coronaboom

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne