Annonce
Bolig og livsstil

De svære middelhavsplanter: Få succes med citrontræet

Gå efter middelhavsplanter, der er produceret lokalt, råder Henrik Lütken fra Københavns Universitet. (Arkivfoto) Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Både citrustræer og oliventræer kan have svært ved at trives i det danske klima og bliver magneter for skadedyr.

Bugnende citrontræer og frodige oliventræer pynter gevaldigt og sender tankerne hen under varmere himmelstrøg.

Desværre ender de gode intentioner for mange danskere i stedet med træer med slatne eller ingen blade eller en invasion af skadedyr.

Og det er der sådan set en god grund til, fortæller Dorthe Kvist, havedesigner hos Meltdesignstudio.

For både citrontræer og oliventræer hører til i et helt andet klima.

- Det er middelhavsplanter, så som udgangspunkt kan de ikke tåle frost. Men de kan heller ikke så godt lide at stå indenfor om vinteren.

- På det her tidspunkt ser de helt gudsjammerlige ud, de taber alle bladene, og man tænker, at de dør, siger Dorthe Kvist.

I løbet af vinteren har det nemlig været for koldt udenfor og for varmt indenfor for de eksotiske træer. I stedet for at stå i et varmt køkken eller stue, skal de faktisk hellere ned i en kølig kælder om vinteren, fortæller Dorthe Kvist.

- Så snart faren for frost er ovre, så skal de ud på terrassen, det vil de meget hellere, siger hun.

Henrik Lütken er lektor i afgrødevidenskab på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, og han råder til, at man lader middelhavsplanterne gro op af sydlige husmure, hvor der er meget sol.

- Køb planter, der er danskproducerede, så de ikke kommer fra for eksempel Italien, hvor de drives hurtigt frem under varme forhold, lyder rådet fra Henrik Lütken.

Vil du plante et nyt middelhavstræ, råder han til at plante om foråret, når der ikke længere er risiko for frost.

- Så kan de akklimatisere sig i løbet af vækstsæsonen og dermed være klar til vinteren. Barfrost og våd jord er de værste problemer om vinteren, siger Henrik Lütken og fortsætter:

- Nogle planter kan dækkes med gran eller andet for at beskytte mod frost. Dermed er det muligt at dyrke figen, rosmarin og endda med lidt held olivenbuske.

Flytter man træet indefra og ud, kan det være en idé langsomt at vænne citrontræet til at skulle stå udenfor, råder Dorthe Kvist.

Begynd for eksempel med at have det stående udenfor et par timer om dagen, og sæt det så ind igen. I løbet af et par uger kan man skrue op for udetiden, for til sidst at lade det flytte permanent udenfor.

/ritzau fokus/

  • BIRGITTE PRICE KONTORINDRETNING CITRONTRÆ
    Gå efter middelhavsplanter, der er produceret lokalt, råder Henrik Lütken fra Københavns Universitet. (Arkivfoto) Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter efter rekordår

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster